Vi spjættede alle tre og vendte os om imod lyden.
Dér stod min fantastiske tvillingesøster i sin armyjakke med alle sommerfuglejægerne malet på og sigtede på Jims hoved med vores fars gamle haglbøsse. Hun hev hurtigt den brugte patron ud og satte en ny i, mens hun gik om bag ham. Jeg havde aldrig før set hendes øjne så fulde af liv som i netop det øjeblik. Der strømmede ren ilt gennem hendes blodårer, og kinderne blussede rødt som kandiserede æbler. Selv da hun stod mindre end en meter fra ham, rystede hun ikke på hænderne.”
I 2007 udkom Christian Mørks roman ”Darling Jim”. Under indspilningen af filmene ”Michael Collins” og ”The Butcher Boy” havde Mørk i en længere periode opholdt sig i Irland. I en lokal avis læste han om en kvinde, som var blevet fundet myrdet i sit hus. Da politiet gik ovenpå, fandt de yderligere to døde kvinder. Det viste sig at være et kollektivt selvmord. I Mørks fantasi udviklede det sig til et kærlighedsdrama, der endte med mord. ”Det handler om drifter, og at der er en papirtynd hinde mellem at hade og elske et andet menneske,” sagde Mørk omkring udgivelsen af ”Darling Jim” (Marie Lade: Mørkets hersker. Interview i Ekstra Bladet, 2007-09-24).
Handlingen i romanen er henlagt til en provinsflække i et hjørne af Cork. Skolelæreren Fiona falder for Darling Jim, en såkaldt séanchai, en omvandrende skjald, som lever af at fortælle eventyr og sagn. Han diverterer med historien om en prins, som forvandlede sig til en menneskeædende ulv efter at have slået sin tvillingebror ihjel. Fiona opdager, at der er lighedstræk mellem fortællingen og Darling Jims eget liv, men ingen tror hende. Darling Jim flytter ind hos Fionas tante Moira og voldtager og gennemtæver en af hendes to søstre. Det kommer til et endeligt opgør. Fiona overlever, men kun for at blive spærret inde sammen med sine søstre af tante Moira, som får den uhyggelige fan i Stephen Kings ”Misery” til at virke mentalt velafbalanceret. Fiona og søsteren Róisín er klar over, at de skal dø og nedfælder deres fortællinger om mødet med Darling Jim. Resultatet er et kvindeportræt, som når et par spadestik dybere, end genren tilskriver og leder tankerne hen på netop Stephen King i cross over-værkerne ”Dolores Claiborn” og ”Rose Madder”, hvor gys og realisme smelter sammen. Róisín har afbrudt et studie i kernefysik og Aiofe lever af at køre taxa.
26935350
Alle tre er handlekraftige og selvstændige kvinder, og deres sprog låner mere fra den moderne verden, som langsomt æder sig ind på det lille provinssamfund, end fra den lokale dialekt: ”Forræderi viste sig i mange afskygninger. Men sådan at plyndre følelserne hos en 42-årig kvinde, som har nogle gode år endnu at lyve om sin alder i, det var simpelthen ubarmhjertigt.” (s. 67) og ”Hun var vel ikke mere end tyve år på det tidspunkt, smuk som en forårsdag og dum som en pose hår. Hendes øreringe så ud som om hun havde hugget dem fra lampeskærmen på en indisk restaurant.” (s. 89).
Romanen starter der, hvor Róisín, Fiona og Moira bliver fundet. En falleret kunststuderende læser søstrenes optegnelser og prøver at finde ud af, hvad der skete med den tredje søster Aiofe, som ikke er mellem de døde i huset.
”Boom! Vi spjættede alle tre og vendte os om imod lyden. Dér stod min fantastiske tvillingesøster i sin armyjakke med alle sommerfuglejægerne malet på og sigtede på Jims hoved med vores fars gamle haglbøsse. Hun hev hurtigt den brugte patron ud og satte en ny i, mens hun gik om bag ham. Jeg havde aldrig før set hendes øjne så fulde af liv som i netop det øjeblik. Der strømmede ren ilt gennem hendes blodårer, og kinderne blussede rødt som kandiserede æbler. Selv da hun stod mindre end en meter fra ham, rystede hun ikke på hænderne.”