Genrer og tematikker

Modtagelsen af Christian Mørk har været positiv, men han har også fået et par knubbede ord med på vejen for historiske detaljer, som ikke er helt nøjagtige, for et frit fabulerende sprog, der somme tider er lidt for frit, for personskildringer, der somme tider mangler i dybden, for handlinger, der ind imellem knopskyder lidt for voldsomt, og det bliver formentlig aldrig på parnasset, han skal finde sine fans, men det er heller ikke målet: ”Jeg savner ikke at være del af det litterære miljø. Tværtimod. Jeg vil ikke kunne holde ud at skulle gå rundt og opføre mig som en forfatter. Jeg er bare en mand, som godt kan lide at skrive bøger”, har han tidligere udtalt (Marie Lade: I mørkets fængsel. Interview i Ekstra Bladet, 2006-26-12).

Christian Mørk er mere Hollywood end højlitterær, en mand med et ekstraordinært greb og begreb om sine redskaber, effektiv, produktiv og underholdende. Bopælen er stadig New York, et roligt hjørne af Brooklyn med lokalmiljø fjernt fra Los Angeles’ frenetiske freeways og de store produktionsselskabers permanente buzz. ”Jeg elsker det dejligt stille liv i Brooklyn. Jeg kan arbejde i fred, og der er meget hjemligt – man hilser på den lokale snedker og pizzamand. Jeg oplever en stor solidaritet og samhørighed i bydelen; man passer virkelig på hinanden. Og jeg føler ikke, at jeg har valgt noget fra i Danmark. Jeg kommer her meget ofte; her har jeg min familie og mange af mine venner. Derfor har jeg heller ikke lyst til at frarøve mig selv er rigere liv, hvis jeg skulle tvinge mig selv til at vælge mellem de to lande.” (Peter Thygesen: Man må vide hvor scenekanten trækkes. Interview i Politiken, 2006-12-23).