En vild fårejagt

Citat
”Jeg tror simpelthen ikke, jeg bryder mig om navne. I grunden kan jeg ikke se, hvad der er i vejen for at kalde mig 'mig' og dig 'dig' eller os 'os' eller dem 'dem'.” ”Hmm”, sagde hun. ”Jeg kan egentlig godt lide ordet ‘vi’ i hvert fald. Der er noget glacialt over det.”
”En vild fårejagt”, s. 173.

Den tidligste roman fra Murakamis hånd, som er oversat til dansk, hedder ”Hitsujo o meguru boken” og er fra 1982 (”En vild fårejagt”, 1996).

Fortællingens hovedperson, som læserne aldrig lærer navnet på, bor i en minimalistisk indrettet lejlighed i Tokyo, og han har minimal kontakt til andre væsener. Ikke engang hans kat bruger han synderlig tid på. Sammen med en alkoholiseret ven har han et firma, som har specialiseret sig i korrekturlæsning og tekstforfatterarbejde. Han lever et temmelig kedsommeligt liv. Efterhånden bliver han dog ført ind i et af Murakamis mystiske og kriminalistiske eventyr.

Det hele starter med, at han bliver forladt af sin kone til fordel for en af sine venner. Efterfølgende bliver han kontaktet af sin ungdomsven ’Rotten’ og af en ultra højreorienteret mand kaldet ’Bossen’, der uafhængigt af hinanden vil have hovedpersonen til at finde et helt bestemt får.

29662177

Hovedpersonen må krænge sig ud af sit kedsommelige liv og bevæge sig på en rejse ud i Japans randområde Hokkaido for at finde det særlige får. Undervejs kommer han nærmere på såvel Rotten som det mærkværdige får, der kan besætte menneskesjæle og på den måde skabe et ‘fåremenneske’.

Selvom hovedkarakterens rejse starter modvilligt, indser han på et tidspunkt, at han er nødt til at tage ansvaret på sig. Undervejs bliver han konfronteret med de normer, der hidtil har struktureret hans trøstesløse tilværelse, og han udvikler sig og bliver klogere på sig selv og tilværelsen som sådan. På den måde er der tale om en udviklingsroman.

Via hovedkarakterens erkendelsesrejse dramatiserer Murakami forholdet mellem en bekvem laden stå til og udøvelsen af en fri vilje. Selvom romanen er fuld af absurde hændelser og abstrakte personligheder, klinger der under absurditeterne en stærk morale.

Det er relevant at læse romanen som en kommentar til Japans historie, hvor den brede befolknings manglende stillingtagen og dermed stiltiende samtykke muliggjorde en hurtig etablering af et militaristisk overherredømme i årene mellem Første og Anden Verdenskrig. Det ideologiske sigte forstærkes via en entydig fordømmelse af Bossens højreorienterede synspunkter – synspunkter som han for øvrigt fik, da han uden at yde modstand lod sig besætte af det fascistoide får.