Kafka på stranden

Citat
”Nogle gange minder skæbnen om en sandstorm, der konstant skifter retning. Du skifter retning for at slippe fra den, men den skifter også retning. Du skifter retning en gang til, men det gør den også. Den ene gang efter den anden, igen og igen, gentager det sig som en skæbnesvanger dans med døden lige før daggry. [...] Du er nu nødt til at trænge igennem den frygtelige sandstorm, den metafysiske og symbolske sandstorm.”
”Kafka på stranden”, s. 7-8.

I romanen ”Umibe no Kafuka” fra 2005 (”Kafka på stranden”, 2007) stikker drengen Kafka Tamura af hjemmefra på sin 15-års-fødselsdag. Han forlader sin far og Tokyo medbringende en lille rygsæk med lidt tøj og et gammelt fotografi af sig selv og sin søster. På billedet er han tre år, og hun er ni, og de sidder på en strand og ler lykkeligt. Men Kafka Tamura kan slet ikke huske, at han har været lykkelig, og han kan heller ikke huske hverken sin mor eller søster, som han ikke har set siden dengang på stranden. Kafka hopper på natbussen fra Tokyo og påbegynder sin rejse mod øen Shikoku, som han af uransagelige grunde føler sig draget imod, og hvor ingen vil finde på at lede efter ham. Kafka stikker af for at finde sig selv, og fordi han flygter fra en spådom, faren har plantet hos ham.

26742943

”Kafka på stranden” er fuld af spænding og mystik. I romanen præsenteres vi blandt andet for den ældre herre Nakata, der ikke blot elsker katte, men som ligefrem kan tale med dem. Og så kan han få det til at regne med makreller, sardiner og igler. Desuden bliver vi præsenteret for mystiske afsides verdener, der figurerer et sted mellem liv og død og mellem drøm og virkelighed. Hvorvidt de mystiske elementer er reelle eller alene foregår i karakterernes sind, er et spørgsmål, som ikke endeligt besvares, men som konstant kommenteres. Eksempelvis hedder det ”Den overnaturlige verden er ikke andet end mørket i vores eget sind.” (s. 221). I romanens univers er alt desuden symbolsk eller metaforisk, eksempelvis navnet Kafka Tamura, der viser sig at betyde Kafka på stranden, og som desuden er titlen på en sang, som spiller en stor rolle i opklaringen af Kafkas identitet. Ligesom det selvfølgelig er en henvisning til den tjekkiske forfatter Franz Kafka.

Romanen er poetisk og livsklog og kommer omkring tematikker som død, tab, angst, kærlighed, identitet og indsigt. For hvordan opnår man en forståelse af sig selv og sin identitet, når man som Kafka har været overladt til sig selv hele livet? Den 15-årige Kafka tager ikke blot på en hård fysisk rejse, men foretager ligeledes en barsk og filosofisk rejse i sit indre. Det gør han blandt andet ved at læse bøger og ved at drøfte livet med to filosofistærke og ikke helt almindelige mennesker på et bibliotek i Shikoku.

Undervejs lærer Kafka at elske sig selv og bliver også overrumplet af kærlighed til en kvinde. Uden kærlighed og nære relationer er mennesket ingenting. Det er først i mødet med de andre, at man kommer til at forstå sig selv.