Lolita

Citat
“Lolita, mit livs lys, mine lænders ild. Min synd, min sjæl. Lo-li-ta: tungespidsen tager tre trin ned af ganen og banker på fortænderne ved det tredje. Lo-Li-Ta.”
“Lolita”, s. 9.

Vladimir Nabokovs “Lolita” fra 1955 (“Lolita”, 1957/2020) havde en lang tilblivelseshistorie. Både novellen ”Fortrylleren” fra 1939 og romanen ”Latter i mørket” er tematiske forløbere til den kontroversielle kærlighedshistorie.

Romanen er struktureret som et forsvarsskrift skrevet af franskmanden Humbert Humbert, da han sidder på dødsgangen i USA og skuer tilbage over de tragiske begivenheder, der førte ham dertil. Begivenheder han prøver at fremstille så objektivt som muligt for at vække juryens sympati. Humbert har gjort sig skyldig i at elske, der hvor samfundet har besluttet, at man ikke må elske. Og han har gjort sig skyldig i et mord på hans elskedes elsker.

Humbert forklarer i forsvarsskriftet, hvordan han ankommer til en lille amerikansk provinsby og lejer et værelse i et hus, der bebos af Charlotte Haze og hendes 12-årige datter Dolores, der antænder hans lidenskab. Humbert har siden sin egen spæde ungdom været håbløst tiltrukket af såkaldte smånymfer, og Lolita er den ypperste repræsentant for dette folkefærd, han indtil videre har mødt. Forelskelsen og den efterfølgende affære bryder et af de stærkeste tabuer i den vestlige seksualitets randområder. Barnet er et aseksuelt væsen, der ikke må begæres af den voksne og da slet ikke berøres. Men det er lige, hvad Humbert gør, fuldt bevidst om det skamfulde i andres øjne, hvorfor det bliver en kamp for ham at holde det hemmeligt.

Han gifter han sig med moderen Charlotte for at være i nærheden af Lolita. Da Charlotte mister livet i et biluheld, begynder Humbert og Lolita et forhold på en flerårig rejse tværs over USA, fra motel til motel. På flugt fra Humberts angst for at blive opdaget og hans konstante jalousi, når Lolita taler med andre mænd. Humbert er dybt forelsket i den unge pige, der besvarer hans ømhed med arrogance og ligegyldighed. Han må derfor købe sig til kødelig omgang med hende i form af gaver. Til sidst formår han ikke at holde hende til sig mere – hun stikker af med en anden mand, Quilty. Hendes forsvinden får Humbert til at bryde sammen i en erkendelse af, at hun aldrig har elsket ham, som han har elsket hende. For at opnå en form for kompensation hævner Humbert sig på Quilty, og det er derfor han sidder i fængslet og skriver sine erindringer.