Forsvarsskrift for en forelsket mand

Citat
“Den daglige hovedpine i mit gravlignende fængsels dunkle luft er meget distraherende, men jeg må fortsætte. Har skrevet over hundrede sider og er endnu ingen vegne kommet. Min kalender begynder at gå i skuddermudder. Dette må have været omkring den 15. august 1947. Tror ikke, jeg kan fortsætte. Hjerte, hoved – alt. Lolita, Lolita, Lolita, Lolita, Lolita, Lolita, Lolita, Lolita. Sætter, gentag til siden er fuld.”
Vladimir Nabokov: “Lolita”, s. 108.

Romanen “Lolita” fra 1955 (“Lolita”, 1957), der gjorde Nabokov berømt og berygtet, havde en lang tilblivelseshistorie. Allerede i 1939 skrev han en mindre novelle med titlen “Fortrylleren” , som er en forløber til romanen. Her løb den første lille sitren af “Lolita” gennem Nabokov, som han skriver i forordet. Men også handlingen – med den ældre mand der forelsker sig hovedkulds i den unge pige – er nogenlunde den samme som i romanen “Latter i mørket”.

“Lolita” handler om franskmanden med det mærkværdige navn Humbert Humbert, der rejser til USA i et forsøg på at bevare sin fornuft. Men begivenheder, han ikke helt er herre over, tager fart i det nye land, og Humbert gør sig skyldig i et par forbrydelser. Romanen er struktureret som et forsvarsskrift skrevet af ham selv, da han sidder på dødsgangen og skuer tilbage over de tragiske begivenheder, der førte ham dertil. Begivenheder han prøver at fremstille så objektivt som muligt for at vække juryens sympati. Humbert har gjort sig skyldig i at elske, der hvor samfundet har besluttet, at man ikke må elske. Og han har gjort sig skyldig i et mord på hans elskedes elsker.

Humbert forklarer i forsvarsskriftet, hvordan han ankommer til en lille amerikansk provinsby og lejer et værelse i et hus, der bebos af Charlotte Haze og hendes datter Dolores. Dolores er romanens ungdommelige femme fatal , som Humbert kalder Lolita: “Lolita, mit livs lys, mine lænders ild. Min synd, min sjæl. Lo-li-ta: tungespidsen tager tre trin ned af ganen og banker på fortænderne ved det tredje. Lo-Li-Ta.” (side 9).

Således lyder romanens indledende linjer (lige efter forordet), der meget tydeligt illustrerer, hvad det er for en lidenskab, der brænder i hovedpersonen. Humbert har siden sin egen spæde ungdom været håbløst tiltrukket af helt unge piger, lige før de springer ud i puberteten. Han kalder disse piger for smånymfer, og Lolita er den ypperste repræsentant for dette folkefærd, han indtil videre har mødt. Lolita er kun tolv år, da han møder hende. Forelskelsen og den efterfølgende affære bryder et af de stærkeste tabuer i den vestlige seksualitets randområder. Barnet er et aseksuelt væsen, der ikke må begæres af den voksne og da slet ikke berøres. Men det er lige, hvad Humbert gør, fuldt bevidst om det skamfulde i andres øjne, hvorfor det bliver en kamp for ham at holde det hemmeligt.

Lidt inde i romanen gifter han sig med moderen Charlotte for at være i nærheden af Lolita. Charlotte mister dog livet i et biluheld, da hun, i ekstrem ophidselse over at have læst i hans dagbog, hvor meget han i virkeligheden elsker og længes efter hendes datter, er på vej til postkassen med et afslørende brev. Dette brev kan Humbert lige så stille samle op ved siden af den døde, og nu står banen klar til hans overtagelse af barnet – han er på grund af sit ægteskab med moderen lovformelig værge for barnet.

Humbert og Lolita begynder nu et forhold på en lang rejse, der varer flere år, tværs over det amerikanske land, fra motel til motel. På flugt fra Humbert’s angst for at blive opdaget og hans konstante jalousi, når Lolita taler med andre mænd. Humbert er dybt forelsket i den unge pige, der besvarer hans ømhed med en vis arrogance og ligegyldighed. Han må derfor købe sig til kødelig omgang med hende i form af gaver. Til sidst formår han ikke at holde hende til sig mere – hun stikker af med en anden mand, Quilty. Hendes forsvinden for Humbert til at bryde sammen i en erkendelse af at hun aldrig har elsket ham, som han har elsket hende. For at opnå en form for kompensation hævner Humbert sig på Quilty, og det er derfor han sidder i fængslet og skriver sine erindringer.