Nationalidyl - Der er et yndigt land

Citat
... Også H. C. Andersens “I Danmark er jeg født” (1850) er nævnt som kandidat, men indtil videre beholder vi Oehlenschläger og de harniskklædte kæmper, og frydes indirekte over vores Nordiske Digterkonge, når vi skråler med på nationalhymnen i Parken.

Adam Oehlenschläger skrev Danmarks nationalsang “Der er et yndigt land” på bestilling. Den udkom i “Samlede Digte” i 1823. At vi stadig synger sangen vidner om Oehlenschlägers uomgængelighed i dansk kultur, men der er langt fra ungdomsdigtningens lidenskab til nationalkvadet.

Oehlenschlägers er blevet familiefar og professor med både huslige, økonomiske og embedsmæssige pligter og sorger. Den digteriske kamp for frihed bliver erstattet af en æstetik, der kræver besindighed, dyd og harmoni i en drejning mod Biedermeierkulturen: Her er idyl, uskyld og sentimentalitet i højsædet frem for romantikkens mere farlige længsel og lidenskab. Biedermeierstilen kan spores i nationalsangen: Her er brede bøge, blå bølger og bakke, dal - ren national idyl.

Mange kritikere mener, at sangen viser en Oehlenschläger, der var ved at blive lidt træt i koderne. Det hævdes ikke sjældent, at Ewalds “Kong Kristjan stod ved højen mast” (1779) med sin røg og damp, skræk, død og modighed er et bedre bud på en sang om os selv. Også H. C. Andersens “I Danmark er jeg født” (1850) er nævnt som kandidat, men indtil videre beholder vi Oehlenschläger og de harniskklædte kæmper, og frydes indirekte over vores Nordiske Digterkonge, når vi skråler med på nationalhymnen i Parken.