”Hvordan skal man leve? Med sig selv, og med de andre?” står der på omslaget af Hanne Ørstaviks syvende bog ”Presten” fra 2004 (”Præsten”, 2005) og slår den eksistentielle scene vel an. Disse og mange andre spørgsmål præger den 35-årige præst Livs tilværelse, som er mærket af tab, tvivl, tro og erkendelsestrang. Hendes liv er i en afventende tilstand mellem fortid og fremtid: ”Mellem det som var og som skulle komme, en afstand. Et rum som var afstand, at gå ind i rummet var at være i den afstand (...) jeg var afstand, hele mig” (s. 17). Romanen tematiserer menneskers manglende evne til at være der for hinanden, og hvordan ord på flere måder er utilstrækkelige – hvilket er problematisk ikke mindst i rollen som præst. Den usikre, indadvendte Liv er, efter et studieophold i Tyskland og arbejdet med afhandlingen om sameoprøret i Kautokeino i 1852, flyttet langt nordpå til det sted, hvor oprøret fandt sted. Hun er også rejst for at undslippe veninden Kristianes selvmord, men konfronteres snart med et nyt dødsfald i den lille fiskerby og må forsøge at vise den efterladte familie medfølelse.
25903951
Liv er langt fra den forstående, empatiske præst, som formår at trøste og udtrykke formildende formuleringer. Samtidig skurrer forholdet til samboen og den nylige enke Nanna og hendes to døtre Maja og Lillen. Kvinderne har umådeligt svært ved at række hænderne ud og få fat i hinandens, men et mislykket selvmordsforsøg sætter skred i tingene. I modsætning til sit navns ordlyd holder Liv helst sine refleksioner og betragtninger for sig selv, men tvinges ud i smertefulde konfrontationer.
De forskellige fortællespor – erindringen om Kristiane og tiden i Tyskland, den nye tilværelse blandt sognebørn og nye samboer samt beskæftigelsen med afhandlingen om samernes drabelige oprør – drejer sig alle om sprog, og hvordan det formår og fejler i at sætte mennesker i forbindelse med hinanden.
Iagttagelser af landskabet, lyset og luften er karakteristisk for romanens nøgterne beskrivelser: den mørke fjord, højsletten, fjeldet, en bidende kulde og insisterende blæst understøtter karakterernes indbyrdes afstand, tvivl, usikkerhed og søgen efter nærvær og fællesskab, som rækker langt uden for kirkemurene. ”Præsten” har velfortjent modtaget den fornemme norske Brage-pris.
------------
Du kan kontakte Livslinien, hvis du har selvmordstanker eller er i anden alvorlig livskrise, eller hvis du er pårørende eller efterladt til selvmord.
Telefonrådgivning, 70 201 201 alle årets dage fra kl. 11-05
Mailrådgivning og Chatrådgivning. For at se åbningstider og for at skrive, gå ind på www.livslinien.dk