Beslægtede forfatterskaber

Joseph O’Neil betegner selv store amerikanske realister som Saul Bellow, Philip Roth og John Updike som forbilleder, mens kritikerne har hæftet sig ved “Netherland”s ligheder med F. Scott Fitzgeralds “Den store Gatsby”. Det er især Chuck Ramkissoons lighed med titelpersonen i “Den store Gatsby”, der bliver fremhævet som interessant, fordi Gatsby normalt betragtes som arketypen på det menneske, som fortaber sig i drømmerier om sin egen storhed, og derfor aldrig får udrettet noget. Noget lignende kan siges om Chuck, men modsat Gatsby er han hverken indfødt amerikaner eller tilhørende den kulturelle overklasse. På den måde er “Netherland” i stadig ‘samtale’ med en roman, som den også i sit metaforvalg og geografi læner sig kraftigt op ad.

Hvis man især er optaget af de postkoloniale aspekter i “Netherland”, så kan det anbefales at læse forfattere som den britiske James Gordon Farrell, canadiske Margaret Atwood og indiske Salman Rushdie.