Biografi og debut

Leif Thormod Panduro blev født på Frederiksberg d. 18. april 1923. Panduro var ikke mere end godt et år gammel, da faren stak af fra hjemmet, og moren Anne Johanne blev indlagt på en psykiatrisk afdeling. Efter en hård barndom hos sin koleriske morbror røg Panduro på en kostskole i Birkerød, og efter et par svinkeærinder endte han så på Tandlæge Højskolen i København.

Den utrygge opvækst gav Panduro en livslang angstneurose, der fra tid til anden sendte ham i terapi, men samtidig gav sygdommen også næring til hans litterære og filmiske værker: Forfatterskabet vrimler med ustabile mandstyper.

Efter at have praktiseret som tandlæge i provinsen både i Sverige og i Danmark debuterede Leif Panduro i 1957 med romanen Av, min guldtand, der handler om netop en tandlæge, hvis trygge vaneliv i en provinsby til stadighed forskubbes af sære, humoristiske optrin.

Både debuten og de efterfølgende udgivelser blev store, folkelige succeser, og i 1965 kunne Panduro lukke sin skrantende tandlægepraksis og hengive sig til skriveriet. Ud over sin litterære produktion var en stor mængde klummer og småartikler i aviserne med til at sikre hans udkomme.