Saint-Exupéry: Den sidste rejse

Citat
”Dernede har vi Cabris... min mor bor der... hende har jeg ikke set siden december 1940... hvis jeg bliver såret, er der en til at pleje mig. Hvis jeg bliver dræbt, er der en til at vente på hinsides.”
”Saint-Exupéry: Den sidste rejse”, s. 21.

”Saint-Exupéry – le dernier vol” fra 1994 (”Saint-Exupéry: Den sidste rejse”, 2005) var en af de sidste fortællinger, som Hugo Pratt færdiggjorde før sin død. Historien handler om den franske forfatter og flyverhelt Antoine de Saint-Exupérys sidste togt under Anden Verdenskrig. Saint-Exupéry var på mange måder indbegrebet af en eventyrer i sin samtid, og han var en af luftens pionerer i 1920'erne. Desuden skrev han også bøgerne ”Den lille prins”, ”Flyvere i natten” og ”Postflyver”, hvoraf den første er blevet en klassiker i verdenslitteraturen og de to sidste var baserede på hans egne oplevelser som pilot. Under Anden Verdenskrig meldte Saint-Exupéry sig som 44-årig til aktiv tjeneste og opnåede at blive verdens ældste aktive krigsflyver. Den 31. juli 1944 fløj han ud på en rekognosceringsmission fra de allieredes base på Korsika ind over Provence. Saint-Exupéry forsvandt sporløst med sit fly et sted over Middelhavet, hvor han sandsynligvis blev skudt ned af tyske jagerfly.

25844211

Historien koncentrerer sig i kronologisk forstand om de sidste 12 minutter i Saint-Exupérys liv. Undervejs på sin flyvetur oplever han episoder og sekvenser fra sit utrolige, men samtidig tragiske og melankolske liv som flashbacks i cockpittet. Her vender Saint-Exupéry tilbage til sin tid i Argentina, Libyen, Saigon og Spanien. Han mindes mødet med den fatale Consuelo, der blev hans anden hustru, og fører samtaler med sine afdøde kammerater og sin søster, Simone. Desuden genoplever Saint-Exupéry sit dramatiske flystyrt i Saharas ørken, der næsten slog ham ihjel. Selv den lille stjerneprins, hans allermest berømte skabelse, kigger forbi, før eventyret når sin endelige slutning.

Pratt forlener fortællingen med et drømmeagtigt og labyrintisk skær ved ikke at lade flashbackepisoderne optræde i en tidsmæssig korrekt rækkefølge. I stedet bliver beretningen til et billeddigt, der hylder en beslægtet sjæls henfart. ”Saint-Exupéry: Den sidste rejse” kan på denne måde læses som en poetisk nekrolog over en globetrotter og poet, der levede for eventyret, men i stedet ofte blev mødt med nederlag og skuffelser.