Liv Mørk

”Hvad øjet ikke ser” fra 2004 er en krimi, og på titelbladet står der Liv Mørk. Bag pseudonymet gemmer sig Pryds Helle og hendes daværende partner Morten Søndergaard. Sammen har de opfundet den blinde Liv Mørk, der er deres stand-in i en genre, ingen af de to har arbejdet konsekvent med tidligere.

Romanen begynder med et mord. En ingeniør findes halvnøgen og død på en golfbane med en golfkølle stikkende ud af bagdelen. Den afdøde har gjort nogle videnskabelige opdagelser omkring brændstof til biler, og måske er det dem, der har kostet ham livet. Den unge kriminalassistent Emily bliver sat på sagen, og da der sker endnu et mord, må hun søge hjælp hos sin blinde far Zak. Han er ekspert i at genkende stemmer og kan høre alt det, andre ikke ser.

25328345

Blindhed er et centralt tema i romanen. Det manglende syn går igen både hos pseudonymet Liv Mørk og bogens karakterer. Tabet af synet og skærpelsen af andre sanser giver et anderledes indtryk af verden – og medfører ukonventionelle måder at løse kriminalgåder på. Derfor er ”Hvad øjet ikke ser” en traditionel og en utraditionel krimi på samme tid.

På trods af at ”Hvad øjet ikke ser” er Pryds Helles første egentlige livtag med krimigenren, har den altid fascineret hende. I romanen ”Bogen” fra 1990 leger hun også med krimigenren, men det bliver ved eksperimenterne. Som barn læste hun Agatha Christie i massevis, og Christie er da også en væsentlig inspirationskilde. Det, krimigenren kan, siger Pryds Helle, er at forholde sig til det onde: “Vi lever i sådan et meget velopdragent samfund, hvor ondskab bliver betragtet som noget, der ikke har noget med os selv at gøre. Ondskaben er langt væk. Men i krimien er folk onde. Og det er vi jo også alle sammen i forskellige situationer.” (Carsten Andersen: Mord i blinde. Politiken, 2004-08-15).

Ondskaben er også et tema, Pryds Helle udfolder i sine andre bøger. Både i “Imod en anden ro”, “Vandpest” og “Men jorden står til evig tid” begår mennesker grusomme ting mod hinanden. Men i “Hvad øjet ikke ser” har temaet fundet sin rette form, og er med succes blevet fuldt op i Liv Mørks andre værker – novellen ”Indbydelsen” (i Hvedekorn nr. 4, 2004), krimien ”Falken og falkoneren” (2008), miniværket ”Fingerkys” (2009), iPad-romanen ”Begravelsen” (2011) og ”Næsten levende” (2012).

Læs mere om Liv Mørk i hendes eget opslag her på Forfatterweb.