En engels vinger hedder det sidste historiske storværk, en roman om Dronning Margrete I, og om den underlige biskop Finkenow, der ligger begravet i Højby Kirke i Odsherred.
Fortællingens centrum er samme kirkes kalkmalerier, især det usædvanligt flotte billede af Sct. Mikael, der vejer sjælene. Mester Kerber er maleren og Hannes disciplen. Og således spejler igen den lille historie den store. Spillet om Danmark, hvor deltagerne er hemmelige selskaber og griske adelsfolk sættes i relief af den kunst, der fastholder dommen: Sankt Mikael vejer den nordiske sjæl. Den er angst for sin egen fortabelse. Den tør ikke for alvor tro på, at nordlyset, drømmen om silke og sangen om nordisk samdrægtighed og kærlighed er blandt de bestandigste sager i denne verden. - Den tør ikke tro på, at den vejer noget, slutter Kløvedal.
Men den tro har Ebbe Kløvedal Reich selv. I værk efter værk har han fastholdt den ved at præsenterer os for den medrivende fortælling om os selv og den historie, som skal til, hvis vi skal finde os selv i nutiden.
- Og så skal det lige med, at i en række essaysamlinger, der rummer kronikker, taler og udkast, fastholder Kløvedal den samme vision på nutidens betingelser.
Man bliver ikke færdig med ham uden videre, fordi han selv ikke er færdig. Det er et enestående åbent forfatterskab, der både rummer hele vor tradition og en insisteren på, at vi som danskere har noget at bidrage med i nutiden, hvis vi ikke lader vores sjæl veje alt for lidt!