Bind 3, Den bærende magt (1983) går fra enevælden til 1983 igen i 7 afsnit. Den ´store historie´ er stadig med tonen er stadig underfundig, til tider mildt overbærende - også når de herskendes rævekager skal afsløres. Men i samme grad som folket bliver mere synligt i historien, træder bonden Hoter og hans hustru ind i historien. Den ´lille historie´, der spejler den store, får en mere fremskudt plads.
Her ligger Kløvedals største bedrift: at vise, hvordan de to historier griber ind i hinanden. Og jo nærmere vil kommer den umiddelbare fortid, som Kløvedal selv har været med i, jo mere underfundig bliver hans fortælling. Han ender med Danmark i EF: Det kan godt være, at der kun er to bogstaver til forskel på D-mark og Danmark. Men så er det de to bogstaver det kommer an på.
Og dér slutter han - næsten. For den næste historie, som ikke er skrevet endnu, kunne begynde sådan: ´Der var engang et lille folk i et ældgammelt, nordligt kongerige. Folket kunne stort set skaffe sig, hvad det skulle bruge, og man sagde, at det styrede sig selv og var frit. Men det var allerhøjst en del af sandheden, for afmagten og ufriheden trivedes osse bedre og bedre. Indtil en dag ...´ Ebbe Kløvedal Reich´s Danmarkskrønike er et mesterværk af refleksioner, iagttagelser, sete sammenhænge - og først og fremmest ubesværet, medrivende fortællerkunst.