Beslægtede forfatterskaber

I de seneste år er der udkommet en lang række historiske romaner på det danske bogmarked. Historiske romaner, der både behandler danmarkshistorien og den europæiske historie. De er blevet skrevet for at underholde, for at studere fortiden og ikke mindst for at sætte et spejl op foran nutiden, der kan hjælpe os læsere til at forstå vores samtid dybere eller i et nyt perspektiv. Hanne Reintofts skønlitterære forfatterskab har været med til at skabe denne trend sammen med forfattere som Maria Helleberg, Jette Kaarsbøl, Majken Bloch Skipper, Helle Stangerup og Mette Winge, Hanne Marie Svendsen og Anne Lise Marstrand-Jørgensen. For de unge læsere har det især været Josefine Ottesen, der har markeret sig inden for feltet. Det er altså en trend, der her i landet domineres af kvinder, hvilket blandt andet er en bestræbelse på at skrive kvinden ind i Danmarkshistorien, som ellers er domineret af det mandlige univers. 

Der er blevet skrevet historiske romaner til alle tider, men genren fik en særlig opblomstring i 1800-tallet, i romantikken, med romaner som Sir Walter Scotts “Ivanhoe” (1820), Victor Hugos “Klokkeren fra Notre Dame” (1831) og Leo Tolstojs “Krig og Fred” (1861-1864). Herhjemme i Danmark var det med romaner som B.S. Ingemanns “Valdemar Seier” (1826) og Carit Etlars “Gjöngehøvdingen” (1853). Dengang havde de historiske romaner især til formål at skabe national identitet.

Senere væsentlige historiske romaner er blandt andet Johannes V. Jensens “Kongens fald” (1900-1901) og Sigrid Undsets “Kristin Lavransdatter” (1920-1922), som Hanne Reintofts værker er stærkt inspireret af. Slægtskabet beror især på de nære skildringer af almindelige mennesker og deres hverdag, sorger, bekymringer og lykke.

Den trend, som altså blomstrede op i romantikken, er blevet genoptaget igen omkring årtusindskiftet. Og det er ikke kun inden for Danmarks grænser men også internationalt med bøger som Isabel Allendes “Inés, min sjæls veninde” (2007), Umberto Ecos “Baudolino” (2002) og Jan Guillous værker om korstogsridderen Arn, “Vejen til Jerusalem” (1998), “Tempelridderen” (2000), “Riget ved vejens ende” (2000) og “Arven efter Arn” (2001).