På trods af Jørn Riels uhyre popularitet hos læserne er han først på det seneste blevet anerkendt som den mesterlige forfatter han egentlig er. Udgivelsen af hans bøger hos Lademann, i oplag på op til 200.000, er medvirkende til, at man næsten kan finde en Jørn Riel bog i ethvert hjem. Det er samtidigt hovedårsagen til, at han aldrig rigtig blev anset som seriøs forfatter - hvilket Jørn Riel selv tager ganske roligt.
Men anerkendelsen kom senere og i 1984 fik Sangen for livet meget flotte anmeldelser: Poul Borum kaldte Jørn Riel ”en vidunderlig historiedigter” og ved udgivelsen af Den sorte mand i 1990 skrev Bo Tao Michaëlis i Berlingske Tidende, at Jørn Riel er ”en storslået story teller, hvis forfatterskab strækker sig fra pol til pol…”.
Op gennem halvfemserne fik Jørn Riel så endelig en række priser og legater. At anerkendelsen først kom så forholdsvist sent i forfatterskabet kan måske skyldes klimaet i det litterære miljø op gennem halvfjerdserne og starten af firserne. Det var simpelthen ikke fint nok bare at skrive gode historier – det er det heldigvis blevet siden og Jørn Riel er da også dybere end som så.