Blomsterbørnene

Citat
“Det mærkelige er, at hvis en tandlæge eller en læge undlader at holde lukket midt på dagen, regnes han for fattig og ikke én af dem, man bør konsultere. Det er de særeste regler, mennesker laver for sig selv, på ingen måde mindre fjollede end nu dette med, at jøder kun må behandle jøder. Man skal lade være med at tage det personligt. Restriktioner mod jøder er historien fuld af. Det kan man trøste sig ved.”
Marina Cecilie Roné: “Blomsterbørnene”, side 80

“Blomsterbørnene” fra 2005 indeholder ni noveller. Novellen “Easy Jet” udgør bogens første del og handler om Johanna, der på en flyrejse kommer til at sidde ved siden af et uhøfligt tysk ægtepar. Ved mødet konfronteres hun med de fordomme om tyskere, som er gået i arv fra hendes morfar. Johanna reflekterer over sine egne fordomme og om, hvor svært det må være at være tysker efter Anden Verdenskrig. Johannas sidste tanke i novellen er “Hvor er det godt, man ikke er tysker”, og denne sætning fungerer som optakt til resten af novellesamlingen. De otte resterende noveller handler om almindelige mennesker i 1930'ernes Tyskland og deres hverdag præget af en fremspirende nazistisk ideologi. En symptomatisk novelle for samlingen er titelnovellen “Blomsterbørnene”. Den handler om pigen Eva, der er udvalgt til at være blomsterbarn til en fest, hvor Hitler kommer. Alle børnene er delt op i blomsterbørn, der skal bære blomsterkranse, og fanebørn, der skal bære faner til festen. For Evas familie og alle de andre familier, der er med til at arrangere festen, er Hitlers ankomst lig med ny optimisme efter Første Verdenskrig. Nazismen har skabt et fællesskab hos det tyske folk og samlet mennesker op, der ellers syntes fortabt efter krigens traumer.

26102073

Mens nazismens indtog for mange af personerne i novellerne opleves som noget positivt, nærer andre en vis skepsis over for de nye strømninger i samfundet. En af dem er hovedpersonen i novellen “En byld er en byld”, der handler om den jødiske tandlæge Herbert Wenzel. Han symboliserer nogle af de befolkningsgrupper, der ved nazismens indtog blev pålagt en række restriktioner. I novellen, der foregår i 1938, får Herbert Wenzel at vide, at han kun må behandle jøder fremover og desuden skal skilte med, at han er jøde.

Novellerne er fortalt af alvidende tredjepersonsfortællere, og hovedpersonerne er både små piger og voksne mænd og kvinder. Det er fra hovedpersonernes synsvinkler, novellerne fortælles. På den måde giver  bogen et bredt og nuanceret indblik i 1930’ernes Tyskland. Sproget er tilpasset de forskellige hovedpersoner, hvad angår ordvalg, sætningernes kompleksitet med videre, hvilket øger identifikationen med personerne.

Det brede persongalleri og den høje grad af identifikation med personerne giver læsere i alle aldre, nationaliteter og tidsaldre mulighed for at genkende noget af sig selv. Bogen illustrerer menneskets evne til at tilpasse sig vanskelige vilkår og bliver på den måde et studium i menneskets reaktioner og tanker, når det bliver stillet over for svære udfordringer.