Frem mod en forpligtende selverkendelse

Citat
”Når han havde tjent penge nok hos Hiffs, ville han få ro til at skrive en roman. Den skulle ikke være særlig lang, men den skulle være koncentreret, vibrerende af syn og profeti. Der var ting, han nok skulle få sagt, som ville ruske op i menneskeheden og få egoisterne til at ryste af skræk over, at de havde forspildt deres liv.”

”Fugls føde”, s. 17.

Problemstillingen fra debuten føres videre i romanen Fugls føde, der udkom året efter. Hovedpersonen er her en intellektuel forfatterspire med det symbolske navn Tom. Hans liv er et udvejsløst morads, symboliseret i det ufærdige hus, han bor i. Som kompensation for sin afmagt har han forskanset sig i et intellektuelt hovmod, hvorfra han gennemskuer og forkaster alt. Der kommer imidlertid bevægelse i stilstanden, da en gammel bekendt, rigmanden Hiffs, anstiller et eksperiment, der skal tvinge Tom frem mod en forpligtende selverkendelse.

52366984

Dette eksperiment er plottet i bogen, der lige så meget er en filosofisk dialog som en roman. Hiffs tilbyder Tom titusinde 10.000 kroner, hvis han vil skrive noget (langt eller kort), blot det er virkeligt. Pengene frister Tom, men projektet tvinger ham ud i en krise, fordi det afdækker hans manglende forhold til virkeligheden.

Da han vælger at beskrive sin egen elendighed i det korte digt: "Mine øjne er blinde, / mine hænder er visne, / mit sind er hjemsøgt af tilintetgørelse", afslår Hiffs at give penge for den bekendelse. Ikke fordi ordene ikke er sande, men fordi de ikke er alvor for Tom selv.

Pengeløs, træt og sulten ender Tom om natten på en strand. Her tager han en sten og kaster i vandet og ved plumpet udbryder han: ”Jeg er her”. Fra denne minimum-erkendelse, der dog er et udgangspunkt, bliver det så Toms opgave at finde frem.