Rygsvømmeren

Citat
“Prøv engang med fortid for sig og nutid for sig. Ikke rodet sammen så ingen fatter, hvad der skete hvornår og mindst af alt dig selv,” hviskede jeg og vidste, der ikke var andet for.”
“Rygsvømmeren”, s. 209.

Leonora Christina Skovs roman “Rygsvømmeren” fra 2000 består af tre dele. I første del ankommer hovedpersonen Coralie til en præstegård, og herfra erindrer hun først og fremmest sin tid med kæresten Kirke. Forholdet er forlist, og Kirke har anbefalet Coralie at tage til præstegården. På præstegården bliver hun lærerinde for de to børn Adam og Alba. Moderen Silke er forsvundet, Alba er stum, og Coralie fornemmer straks, at tingene på præstegården ikke er, som de bør være. Hun opdager snart, at faderen Leonard misbruger og slår datteren Alba.

I del to erindres Coralies tid hos manden Svennie. Denne periode fandt sted umiddelbart inden tiden med Kirke. Svennie er psykisk syg og spærrer kvinder inde i et forsøg på at genskabe en fortidig situation, hvor han misbrugte sin datter Clea. I del tre samles trådene, idet der fokuseres på nutiden på præstegården – og dermed på lille Alba. Af en samtale mellem Coralie og Catherine fremgår det, at Albas forsvundne mor, Silke, i virkeligheden er Kirke. Og pludselig står det klart, at Kirke også er Svennies datter Clea.

Igennem disse tre store historier om Kirke, Clea og Alba, som altså i virkeligheden er én sammenhængende historie, flimrer konstant erindringsbilleder fra Coralies barndom og den grove mishandling, som hun selv blev udsat for af sin far. Til denne periode hører ligeledes hendes store traume omkring papsøsteren Grace, som faderen også misbrugte.

Der er tale om en rammefortælling, hvor præstegården fungerer som den ydre ramme for Coralies konfrontation med sin fortrængte fortid. Bogen er struktureret omkring Coralies nedskrivning af sine erindringer på præstegården, hvor hun med rædsel genkender sine fortidige traumer. Snart er hun ikke i stand til at skelne mellem fortid og nutid, og alt opleves som uendelige gentagelser. Læserens detektivarbejde er omfattende, idet erindringen ikke foregår kronologisk, og da de forskellige faser af hendes liv endda blandes sammen i hendes bevidsthed.

24657477

Leonora Christina Skov har fortalt, at den centrale tematik i “Rygsvømmeren” er, hvordan misbrug – og særligt seksuelt misbrug af børn – påvirker et menneske dybt og indebærer en risiko for aldrig at finde sig selv som individ: “Romanens tema, som har optaget mig længe, er, hvordan krænkelse, vold og undertrykkelse kan forme og præge et menneske uanset køn. Alligevel er der så en kerne indeni – hos nogle – som ikke kan ødelægges.” (Gitte Young: En spire i brandtomten. Kristeligt Dagblad, 2003-05-31). Et stort tema i romanen er i sammenhæng hermed fremmedgørelse og forstillelse. Coralie har igennem hele sit liv haft masker på og indgået i roller alt efter, hvad omgivelserne forventede af hende, og hendes  forstillelse har medført en gennemgribende identitetskrise, som i romanen illustreres i form af et væld af navne. Dette overdrevne navneforbrug er en raffineret måde at illustrere Coralies oplevelse af et virvar af spejlinger og labyrinter inden for og på tværs af de forskellige tidslommer.

Et næsten lyrisk sprog er kendetegnende for “Rygsvømmeren”, hvis skrivemåde gennemgående er drømmeagtigt poetisk med florerende metaforer, der giver en følelse af surrealisme.