Immigrantens privilegium

Citat
“Det er umuligt at føle sig naturlig, mens man bliver fotograferet, og umuligt at føle sig som den samme person når man har skiftet navn. Marynas lille søn var den første der kaldte sig ved et andet navn. En dag i februar meddelte han at han hed Peter, som han blev kaldt i skolen.”
Susan Sontag: "I Amerika", s. 168.

Susan Sontag giver et gribende portræt af Amerika set fra immigrantens synsvinkel, og historiske vingesus fra Amerika på modernitetens rand er interessant læsning. Men romanen byder på mere end det. Den er en stærk fortælling om en kvindes søgen efter selvtransformation, om idealisme, om kærlighedens mange facetter, og såvel beretningerne om teaterlivet som Ryszards og Marynas indre monologer er underholdende og intens læsning.

Susan Sontag har sagt om “I Amerika”, at: “Jeg ønskede at skrive om Amerika, men med en fremmeds perspektiv. Jeg kan godt lide at skrive om fremmede. De er levende for verden; de tager ikke noget for givet; de ser alle mærkværdighederne. Det er et privilegium at være fremmed, det forstærker ens oplevelser.” (Carl Rollyson: “Regarding Susan Sontag”, side 174). Da Sontag en dag faldt over en selvbiografi af den polske skuespillerinde Helena Modrzejewska i en boghandel, tænkte hun, at det var en fantastisk historie at tage fat på. Men Sontag læste først skuespillerens biografi efter, at hun havde skrevet romanen, for at kunne ‘overtage’ Marynas historie. Derfor er det kun de strukturelle rammer, der er ens for virkelighedens og romanens skuespillerinde, mens personlighederne har vist sig at være ret forskellige.

Sontag har således valgt ikke at genskabe historien, men at skabe sine egne karakterer for på den måde at kunne undersøge deres relationer, hvad de lavede, hvorfor, og hvorfor Amerika betød noget forskelligt for hver enkelt af dem.

På trods af at Sontag ikke benyttede Modjeskas liv som andet end en ramme, blev hun beskyldt for at plagiere historiske skrifter og artikler om Helena Modjeska af en række kritikere. Det tog Sontag nu med sindsro. Hun fremhævede distinktionen mellem forfattere og kilder og forklarede, at sidstnævnte simpelthen var føde for forfatteren, som kunne benyttes efter forgodtbefindende: “Jeg har benyttet disse kilder og jeg har fuldstændig omskrevet dem. Jeg har disse bøger. Jeg har kigget i disse bøger. Der er et argument, der må fremhæves, nemlig at alle former for litteratur er en række af referencer og allusioner.” (Carl Rollyson: “Regarding Susan Sontag”, side 41).