I 1997 udkom Knud Sørensens første egentlige roman. ”En tid” er en historie om de to søskende Oline og Thomas, der sammen ejer et lille landbrug og har et incestuøst forhold. Oline føder således sønnen Jakob, der ikke må vide, hvem hans far er. Den viden, som alle i det lille samfund deler, må forvaltes i dybeste tavshed. Alle ved om det, men ingen ved noget i åbenhed, hvilket gør romanen til en vellykket skildring af det lille, lukkede samfunds måde at forholde sig til det fælles uudsigelige på. Samtidig handler romanen om tiden, da Danmark blev besat af tyskerne. Jakob er på præstens råd blevet sendt i pleje, men da krigen bryder ud i 1940 insisterer Oline på at få den nu 10-årige dreng hjem.
22620428
Knud Sørensen udfolder her den fortælleform, som han tidligere udviklede i novellerne. Det er en flertalsfortæller "vi" eller "os", der bærer synsvinklen. "Som vi tit snakkede om siden hen," hedder det eksempelvis. Det er en anonym i kollektivet, der beretter om, hvad den kollektive mening og holdning måtte være.
I 1999 fortsatte Knud Sørensen historien om Jakob i romanen ”En befrielse”, hvor handlingen er henlagt til 1944-45. Romanens titel kan derfor både hentyde til den forestående befrielse fra tyskerne, dels til den befrielse, der er på vej for Jakob, fordi han vokser op og får egne vinger.