Hanne-Vibeke Holst er blevet en samlingsfigur for mange af sin tids kvinder, ligesom også Suzanne Brøgger er det. Af inspirationskilder bør nævnes feministiske tænkere som Simone de Beauvoir og Virginia Woolf. Eksempelvis refererer Holst ofte til vigtigheden af at have ‘sit eget værelse’. At det er væsentligt kender hun dels fra sine egne forældre, hvor moderen konstant måtte stille sig til rådighed for familien og således måtte forfatte ved køkkenbordet, mens faderen havde sit private arbejdsværelse. Og dels har hun det fra Virginia Woolf, som i 1928 udgav essayet ”A Room of One’s Own” om vigtigheden af at have sit eget arbejdsværelse for at kunne udføre et stykke selvstændigt tænkearbejde.
Omend den feministiske stemme er stærk i Holsts forfatterskab, er der også andre relevante litterære referencer at fremhæve. Romantrilogien om Charlotte Damgaard – og om dansk politik i 90'erne – kan læses i en litterær tradition for at trække på faktiske hændelser, de såkaldte nøgleromaner. Blandt andre danske nøgleromaner kan nævnes Herman Bangs ”Stuk” fra 1887, der trækker referencer fra datidens københavnske kulturinstitutioner og lader karaktererne basere på personer fra det københavnske borgerskab. Tom Kristensens ”Hærværk” fra 1930, som bygger på hans eget liv, Hans Scherfigs ”Det forsømte forår” fra 1940 om hans egen skoletid samt Knud Romers ”Den som blinker er bange for døden” fra 2006, som omhandler forfatterens opvækst på Falster.
Holsts romanværk ”Knud, den store” kan sammenlignes med eksempelvis Claus Beck-Nielsens ”Suverænen”. Begge værker postulerer, at de er romaner, men deres karakterer er ikke opfundne – de er navngivne personer af kød og blod. Litteraturforsker Poul Behrendt har under begrebet ”dobbeltkontrakten” beskæftiget sig med denne blanding af skønlitteratur og dokumentarisme, som han fremhæver giver anledning til en ny form for kritisk læsning – for hvor går grænsen mellem virkelighed og fiktion?