Vita Andersens udgav sin første roman i 1987, nemlig ”Hva’ for en hånd vil du ha’” og i 1992 kom hendes anden roman med titlen ”Sebastians kærlighed”.
De er skrevet med udgangspunkt i det samme konfliktstof, som de tidligste bøger, men romanformen udnyttes til at skabe et rum af fantasi og magi, som løfter de tunge sociale problemstillinger ind i håb og overskud.
Begge romaner skildrer børns virkelighed og verden. I ”Hva’ for en hånd vil du ha’” beskrives den nederdrægtige behandling, som den lille Anna på 10 år og hendes delvis psykotiske mor udsættes for af en voldelig far og ægtemand.
Romanens titel hentyder således til et sted i handlingen, hvor faderen stiller spørgsmålet til moderen, om hvilken hånd hun vil ha’. Da hun vælger den højre, svarer han: ”Uheldigt for dig det var den med ti slag fra bøjlen og en tur på loftet i nat. Uden mad. Den anden det var kun med fem slag. Du skulle have taget den i stedet.”
Anna må se sin mor ydmyget og se hende forsvinde længere og længere ind i en psykotisk verden. Men pigen er dybt solidarisk med moderen og faderen, og hendes kamp for at få virkeligheden til at hænge sammen ved at få kærligheden fra forældrene tilbage er skildret med en imponerende hjertevarme.
I ”Sebastians kærlighed” ligger synsvinklen hos drengen Sebastian, der lever med sin sværmeriske og selvoptagede moder i et kunstnermiljø. Sebastian er et dybt ensomt barn, der må slås for at fastholde en acceptabel virkelighed.
Romanen rummer en historie om fantasiens magt og kraft, om den gode magis sejr over ondskab og ensomhed, og samtidig fortælles historien i en fabulerende stil, der ganske vist er præget af realisme i miljøskildringen, men som samtidig inddrager fantastiske elementer for at indfange og profilere det barneunivers, der heldigvis alligevel synes at kunne overvinde smerterne.