Genrer og tematikker

Vita Andersen har skrevet i mange forskellige genrer, og hendes forfatterskab tæller både digte, noveller, romaner og børnebøger. Hun har også skrevet skuespil og et manuskript til en fire timers TV-serie til Danmarks Radio, hvor Susanne Bier skulle have været instruktør, men som aldrig blev realiseret.

Andersen har skrevet med forskellige fortællerstemmer, skildret unge kvinders og børns verden, men grundkonflikten er altid den samme, uanset stemme eller genre. Oplevelsen af svigt bliver til en ulægelig sårbarhed og en umættelig trang til tryghed. Det livslystne barn hindres i sin vækst mod lyset. Det begynder at forkrøble følelsesmæssigt og forsøger desto stærkere at folde sig ud mod den sol, der blot bliver blankere, koldere og fjernere jo mere det lille menneske rækker ud.

Den gennemgående tematik i Vita Andersens forfatterskab er med andre ord mennesker, der lider og børn, der vanrøgtes. Den grundlæggende tryghed og tilknytning, der burde præge de tidlige år, er fremmed land for karaktererne. I hendes univers er utryghed, tærsk og manglen på kærlighed hverdagskost. Således kredser forfatteren også om traumer, fortrængninger, ensomhed og magtmisbrug.

Gennemgående i forfatterskabet er det også, at Vita Andersen formidler personer med deres egne ord, og hun skrive troværdige og rammende dialoger. Hun fortolker ikke sine karakterer, men lader dem stå frem gennem deres egne ord og betragtninger. I korte, koncise sætninger formidles scener og samtaler direkte, og hendes ligefremme prosa er fuld af liv. Historierne kommer måske nok let til Vita Andersen, men hendes enkle prosa kræver masser af omskrivninger, fortæller hun: ”Jeg skriver om, måske 40-50 gange, for sproget skal leve, så man næsten kan se personerne for sig. Nej, nu sidder jeg igen og praler. Men jeg fortæller det for at understrege, hvor megen umage jeg gør mig. Og hvorfor det tager så lang tid. Nogle gange har jeg skrevet en tekst i stykker på grund af alle ændringerne, og så dropper jeg det.” (Knud Wilhelmsen: Andersen, forfatter. Jyllandsposten, 2003-11-09.)