Beslægtede forfatterskaber

Som kvindelig forfatter og skildrer af kvindeskæbner placerer Herbjørg Wassmo sig i forlængelse af den type kvindelitteratur, der blev påbegyndt i 1970’erne. Wassmo har ligeledes høstet anerkendelse for at have fornyet barneskildringen – ikke mindst i forbindelse med skildringen af det barn, der oplever grundlæggende svigt. Hendes romaner indeholder både psykologiske fortællinger og samfundsskildringer, oftest forankret i isolerede småbyer i den barske, norske natur. Hun skriver om afhængighed af og respekt for omgivelsernes vilkår og det enkle liv, der her leves – som man blandt andet også kender det fra Knut Hamsun, William Heinesen og Martin Andersen Nexø.

En svensk forfatter, som også er kendt for en realistisk samfundsskildring af et lille isoleret nordisk samfund, en beskrivelse af en barsk natur og en stærk personskildring er svenske Kerstin Ekman, som især er kendt for romanen ”Hændelser ved vand” fra 1993, som hun i 1994 modtog Nordisk Råds Litteraturpris for.

I en mere nutidig sammenhæng kan en norsk forfatter som Vigdis Hjorth siges at beskæftige sig med nogle af de samme tematikker, som man også ser i Herbjørg Wassmos forfatterskab. Det gælder ikke mindst Vigdis Hjorths delvis selvbiografiske roman ”Arv og miljø” fra 2016, som omhandler incest, fortielser og familiehemmeligheder.

Islandske Kristín Marja Baldursdòttir er en forfatter, der ligesom Herbjørg Wassmo har en forkærlighed for stærke kvindefigurer, og hvis bøger indeholder en psykologisk persontegning. Det kommer blandt andet til udtryk i bøgerne om barnet og siden kvinden Karitas i romanen ”Karitas uden titel” fra 2004, der i 2008 blev efterfulgt af ”Karitas – kaos på lærred”.

Endelig er den svenske forfatter Karin Smirnoff en forfatter, som i sin trilogi – der startede med romanen ”Jeg tog ned til bror” fra 2018 og fortsatte med bøgerne ”Jeg tog op til mor” (2020) og ”Så tog jeg hjem” (2021) – skildrer små samfund, den nordiske natur og dysfunktionelle familier.