Også i Charlotte Weitzes roman fra 2013, ”Harzen-sanger”, opbygges et særligt symbolsk og konsistent univers, hvor dagligdagsliv og eventyrlige elementer flettes sammen, så man som læser accepterer det tilsyneladende mærkværdige som en naturlig del af fortællingens logik. Historien starter med en genkendelig nutidsvirkelighed, hvor vi møder kvinden Hanna, der bor med sin mand, den passionerede amatørornitolog Niels, og deres teenagedatter Lisa, som de fik som helt unge. Langsomt begynder en underlig lugt at brede sig i familiens københavnerlejlighed. Hanna tilkalder en mand med betegnelsen ”Bekæmperen”, som det lykkes at finde frem til skjulte fugle på loftet.
Fugle er i det hele taget en gennemgående symbolsk figur i fortællingen. Niels benytter enhver lejlighed til at tage på sine ensomme fugleture, Hanna havde som ung en guddommelig sangstemme, som på magisk vis tiltrak naturens dyr og fugle, historiens titel henviser til fugle kaldet Harzen-sangere, som minearbejdere medbragte under jorden for at blive advaret om manglen på ilt, når fuglene holdt inde med at synge.
29882401
Weitze benytter sig også i denne bog af eventyrets billeder i sin skildring af eksistentielle temaer som frihed, hvordan den begrænses og genskabes, og en af de svære dele af moderskabet – nemlig at give slip på sit barn. Konflikten mellem kunstnerisk talent og familieliv er ligeledes en genkommende tematik i forfatterskabet: ”– Jeg kan ikke flyve, hvisker hun for sig selv, – men engang vidste jeg, hvordan det føltes. Så blev min krop stor, Lisa var indeni. Jeg blev en høne, nu er ægget knækket, og ungen fløjet.” (s. 81).
Et væsentligt motiv i fortællingen er desuden menneskets sanser. Hovedpersonen holdt op med at synge, da hun blev mor, og hendes unikke sang findes nu kun på et slidt kassettebånd, og da teenagedatteren forsvinder, mister hun helt evnen til at tale eller synge. Niels bliver samtidig langsomt blind og mister dermed sin evne til at se de fugle, som har været omdrejningspunktet i hans liv.
Blandt meget andet er H.C. Andersens ”Historie om en moder”, sagnet om ”Rottefængeren fra Hameln” og elementer fra folkeeventyr indlagt i historien, som også skildrer den sårbarhed og angst, som kommer ind i tilværelsen, når man bliver forældre, og erkendelsen af, at børn kun er til låns.