En – to – tre – NU!

Citat
”Min mor brugte altid appelsiner som eksempel, når hun skulle øve matematik med mig. “Hvis man nu har 12 appelsiner…” ”Jeg kan bedre lide klementiner!” svarede jeg for at hyle hende ud af den. (…) Men hvis man sagde, at en appelsin var lig et år, så var der nogle mennesker, som havde 100 appelsiner, mens der var andre – som Cecilie, kære Cecilie – der kun havde 16.”

”En, to, tre, NU!”, s. 182-183.

Jesper Wung-Sungs roman ”En – to – tre – NU!” fra 2001 handler om den høje Jeppe Jensen fra Svendborg, der drømmer om en karriere i NBA, den bedste basketballserie i verden. Jeppe er lige begyndt i 1. G og er samtidig rykket op på seniorholdet i sin Basketballklub Odense Eagles. Han forelsker sig hovedkulds i pigen Cecilie, der også er begyndt i 1. G. og det lykkes ham da også at invitere hende i biografen. Men der er noget lunefuldt ved Cecilie. For mens Jeppes kærlighed vokser, så virker det som om at Cecilie trækker sig tilbage; hun er meget væk fra skolen, og en dag, hvor Jeppe får øje på hende og kalder på hende, skynder hun sig væk.

Trods de indledende genvordigheder ender de to alligevel med at finde sammen til en fest. Men kæresteriet varer ikke længe. Efter en fest hos Jeppes gamle ven, murerlærlingen Jack, siger Cecilie, at det er slut. Jeppe forsøger desperat at få fat i Cecilie for at få at vide, hvorfor det er slut, men Cecilie giver ikke en lyd fra sig. Frustreret og ulykkelig vender Jeppe sig med endnu større energi mod basketballspillet. Og pludselig en dag, hvor Jeppe spiller med sit hold, sidder Cecilie kortklippet og smilende på tilskuerrækkerne og kigger.

52339340

Lykken synes på ny at smile til Jeppe, men det er en stakket frist. For historien tager en overraskende vending og den ungdommelige kærlighed sættes på den hårdeste prøve og stilles ansigt til ansigt med virkelighedens grusomhed; Cecilie har lymfekræft. Med ulykkens indtræden kastes Jeppe som menneske ud i en krise; skolen glider i baggrunden, men basketballspillet bliver bedre og bedre, da han forestiller sig, at hans kamp på banen på en eller anden måde kan hjælpe Cecilie i den kamp, hun kæmper med sygdommen. De to unge elskende kæmper begge for deres fælles drøm om at vinde over sygdommen, og på trods af Cecilies skrøbelige tilstand tager de i al hemmelighed af sted til Gran Canaria. Forældrene er bestyrtet, for turen er irrationel og båret af det ungdommelige og stærke håb om kærlighedens sejrende kraft. Og lige inden sygdommen for alvor tager sit greb i Cecilie, bliver de unge elskende “viet” af en fuld mand på stranden. Cecilie dør, kort efter at de er vendt hjem fra Gran Canaria.

Romanen er således en rørende historie om ungdommens kærlighed, men optegner samtidig en udvikling af Jeppe som menneske. Den gryende vished om, at også ungdommens kærlighed lever på lånt tid og at han ikke har nogen indflydelse på tingenes meningsløse gang, er den bitre erfaring, der bevæger ham fra ungdommens lette, ubekymrede liv til voksenlivets alvor. Og da Jeppe til sidst i romanen realiserer den ungdommelige drøm om at køre til Sydeuropa med vennen Jack, synes det at understrege den erfaring, som han har vundet sig gennem de hårde erfaringer af kærlighed og tab. Og som samtidig synes at være romanens morale; nemlig at alle lever på lånt tid, og at man derfor skal udleve drømmene og kærligheden, mens der er tid.