Alamo

Citat
“Der blev sagt at den mexicanske hær nu var på 5.000 mand og vi ventede stadig på forstærkninger. De er på vej sagde Daniel. Der var ingen som sagde noget. Davy Crockett rejste sig op i Sydhjørnet og gav sig til at råbe af dem. Han var ikke bange for at blive ramt. Han stod høj som en stolpe der ikke kunne dø. Jeg havde aldrig hørt noget lignende. Han kunne så mange skældsord. Der måtte være et for hver af alle mexicanerne.”
Alamo, s. 43.

Det blev til endnu en børnebog i 2005, nemlig billedbogen ”Alamo”, der er illustreret af Rasmus Bregnhøi. Det er den 14-årige Jacob, der i en slags rejsebrev beskriver sine oplevelser på fort Alamo i Texas, mens det er under belejring af en overmægtig mexicansk hær.

Drengens beretning har en reel historisk begivenhed som sit udgangspunkt, nemlig den 13 dage lange belejring af fort Alamo i 1836, hvor amerikanerne med helte som Davy Crockett og Jim Bowie kæmpede mod den mexicanske hærfører Antonio López de Santa Anna. Beretningen er højst dramatisk og fuld af krudt og kugler, og Wung-Sung fletter drengen Jacobs egen personlige historie ind i den store historie.

52728851

Vi hører således om drengens hund, om pigen Emma, som han er forelsket i, vi hører om faderens død og opvæksten hos søsteren og hendes ondsindede mand.