Ægte brøker

Citat
”Marcus spørger: – Vil du med ud på gymnasiet og skyde? – Hva’ skal du skyde efter? Marcus lukker øjnene. Janus spørger: – En lærer? Marcus ryster på hovedet. – En elev? Hovedrysten. – Hvem så? Marcus siger: – Vi skal bare skyde ind i mængden. Janus siger: – Jeg er på. Han tænker: Det er oplagt. – Kan du skyde? Nej, ikke rigtigt. Janus har ikke skudt siden han var i tivoli som barn. – Så kom med.”

”Ægte brøker”, s. 132.

I ungdomsromanen ”Ægte brøker” fra 2009 tager Jesper Wung-Sung fat på temaet skoleskyderier. Romanen giver et stærkt og indfølt portræt af de to unge gymnasiedrenge Janus og Marcus, der på hver deres måde befinder sig lige netop dér, hvor ungdomslivet med dets uoverskuelige blanding af smerte, forhåbninger, aggression og desperation kan være allerfarligst.

Janus er outsideren, der føler en stærk væmmelse ved den regelrette tilværelse, som alle blive tilskyndet til og blindt følger. Han er familiens ”forte sår”, som han selv betegner det. En efternøler, hvis forældre ikke har nogen sans for den verden, deres søn befinder sig i.

Marcus derimod er gymnasiets fodboldtalent og kæreste med Anna, der er gymnasiets smukkeste og mest populære pige. Men efter faderens død er Marcus blevet slynget ud af sin bane. Han har droppet fodbolden, oplever alt omkring sig som meningsløst og går rundt med selvmordstanker. De to drenge, der på hver deres måde er lidende og desperate, deler en fælles fascination af den romerske kejser Caligula, der er notorisk berygtet for sin grusomme og vanvittige regeringsperiode i antikkens Rom.

Caligula bliver inkarnationen af den desperation og det skjulte raseri, der ligger gemt hos både Janus og Marcus. Caligula er en ’ægte brøk’, som Janus beskriver det: ”en person, der er skrevet ud af den ligning, der hedder menneskeligt samkvem”. Selvom Marcus på overfladen er den succesfulde, talentfulde og populære dreng, så er han den, der synes mest fortabt. Omvendt synes Janus, der med sin tydeligere outsider-position kunne virke længere væk fra de normer, skolelivet stiller, egentlig på vej til at forlige sig med sin familie. Men de to drenges gensidige fascination af hinanden driver dem i sidste ende på en blodig kollisionskurs med deres omverden. Wung-Sung forstår at bryde fortællingens spor op, så vi allerede fra fortællingens start får brudstykker af den fatale slutning, de to drenges skæbner er på vej imod.