I Nikolaj Zeuthens digtsamling ”Viceværtsdigte” fra 2019 følger vi en debuterende vicevært i en andelsboligforening i København: såvel hans forskellige praktiske udfordringer og overvejelser som hans sociale relationer til de andre beboere i foreningen. F.eks. i begyndelsen af bogen, hvor det hedder: ”... bagsiden af medaljen er/ at skraldet kan være fx toiletpapir/ bare sådan fire stykker/ der ligger i en underlig klump/ eller andet vådt papir/ jeg tænker også på det når jeg fjerner ukrudt/ at der kan være hundetis på det/ eller det der er værre...”. (s. 8) Man nærmest mærker det sjaskede papir mellem fingrene. Eller lidt senere ”... da beder jeg hende altså alligevel lige gå tilbage/ og banke støvlerne/ ”det gør jeg også normalt,” siger hun – måske lidt flov/ ja, hun virker faktisk helt ked af det/ måske man en dag skulle stoppe op og sige:/ ”hey Kate – hvordan går det egentlig med dig?”” (s. 47).
Viceværten er vicevært i den andelsboligforening, hvor han bor. Der er et hav af bipersoner i bogen, som han kender enten som nabo eller i kraft af sit job – enkelte går igen, f.eks. Nina, der bor i stuen og som vores hovedperson både holder af og synes er en smule anstrengende – en nabotype, de fleste sikkert kan genkende.
46100026
Generelt er der meget genkendelighed i digtsamlingen – selv hvis man aldrig har arbejdet som vicevært. Livet i en etageejendom gennem et praktisk blik er underholdende og rørende, omend beskrevet i et ganske tørt sprog.
Bogen er inddelt i to dele på hver godt 40 sider: 'Efterår' og 'Forår'. Viceværten er jeg-fortæller og bortset fra et afsnit først i bogen (s. 20-26), hvor han mindes nogle af sin ungdoms første jobs, foregår den simpelthen i andelsboligforeningen og med ganske små afstikkere til bl.a. den nærmeste Silvan (s. 10).
Som det sig hør og bør hos Zeuthen har teksten et stærkt auto-biografisk præg, som ikke alene kommer af, at der fortælles i første person, men også af den røde tråd i hans forfatterskab, som bl.a. netop er den geografiske placering, det nøgterne, humoristiske sprog og den usminkede beskrivelse af hverdagslivet med øjeblikke af såvel uendelig resignation som stor glæde.