Æsop og Bluitgen

Flemming Quist Møller har genfortalt Æsops fabler (2002), og hvad var mere oplagt end at bede Danmarks fremmeste dyretegner om at illustrere? Det har tydeligvis moret Birde Poulsen at tegne især nogle af de magtfulde, farlige dyr som bjørn, vildsvin, ulv og løve tæt på - og set en anelse nedefra så man rigtig fornemmer deres styrke.

23922924

Bogen hører imidlertid ikke til hendes mest homogene, måske fordi der er tale om en række historier uden indbyrdes sammenhæng. Der er ikke som i billedbøgerne med én sammenhængende fortælling et miljø, der gradvis har kunnet udforskes og skildres som stemningsfuld baggrund for fortællingen. Hver tekst har skullet fanges ind i en enkelt illustration, hvor figurerne ofte står på hvid baggrund, og hvor deres udtryk er ene om at bære historien, eventuelt suppleret af en vignet. Birde Poulsen har her arbejdet med en lidt hårdere og sortere streg end i mange af sine andre bøger og med en lidt løsere farvelægning. En række af tegningerne er morsomme, drabelige og meget udtryksfulde, men der er ikke den fortættede stemning som vi kender fra andre af hendes bøger.

Stemning for alle pengene er der til gengæld i de indledende nattebilleder i Døgnfluen Viva (2001), som har tekst af Kåre Bluitgen. De to døgnfluer Viva og Æv bliver klækket en aften og lever altså den første halvdel af deres liv i sommernatten. De våde farver har fået lov at arbejde dels i rolige, dunkle nattebilleder og dels i mere handlingsprægede og detaljefyldte billeder hvor bl.a. flagermus, ællinger og tudser lever deres eget liv. Siv og andre planter indgår som et markant dekorativt element, der visuelt binder bogens billeder sammen, også i overgangen fra den blågrønne nat til dagen med dens gule sollys og vådtgrønne sommerregn.

Døgnfluerne lever deres korte liv. Viva med stor appetit på tilværelsens glæder og genvordigheder, Æv uden nogen sinde at vove sig væk fra det siv, hvor han kom til verden. Sådan kan man have det så forskelligt med livet, men at Birde Poulsens pensel har haft det herligt i mosens fugtige mørke er der ikke tvivl om.