Byens spor 2

Citat
”– Spaghetti!
Da vandet koger, kommer hun pindene ned i gryden og tager tid. Jesper dækker bord og lader, som om han er komplet uinteresseret, men til sidst må også han hen til komfuret og kigge: spaghetti, der koger.”

”Byens spor 2”, s. 340.

Andet bind i Lars Saabye Christensens Oslo-trilogi udkom i 2018, og ”Byens spor 2 – Maj” (”Byens spor 2 - Maj”, 2018) lægger sig i naturlig forlængelse af første bind. Året er nu 1956, og Jostein har sluppet en gris løs fra slagteriet, hvor han arbejder. Drengene er blevet teenagere, og fortælletempoet er sat op; der er hormoner og fart i luften.

Jespers lillesøster Stine er begyndt i skole, Jesper bliver kæreste med Trude, og uskylden forsvinder for alvor, da en pige i deres klasse begår selvmord. En ny alvor indfinder sig også hos Maj, der er begyndt som sekretær på Dek-Rek, hvor hendes nu afdøde mand Ewald arbejdede. Hun skiller sig ud fra normen og de andre damer i Røde Kors ved at være arbejdende alenemor til to – og den sociale sladderpresse er ikke sen til at dømme hende, da hun under stærke samvittighedskvaler under sig selv en kærlighedsferie i Rom med Jespers klaverlærer Enzo Zanetti.

54927304

Jespers møde med Majs frisindede familie og Josteins møde med den rige Henry Vilder sætter deres arbejderklasse i perspektiv. Den lille verden åbner sig for dem, som også den store gør det på en ekskursion til metropolen København. Alligevel er det en skæbnesvanger sommer i morforældrenes hus på landet, der gør størst indtryk på Jesper: Det simple landliv og mødet med en pige får hans liv til at tage store drejninger.

Også i dette bind spiller Oslo en central rolle. Lyset, bladene, den septembervarme Indian summer, sporvognene, parkeringskældre, baggårde, vasketøjssnore, udsigten over fjorden og de evindelige rådhusklokker. Byen, børnene og kvinderne er beskrevet sympatisk og kærligt, som en hyldest og en fejring. Maj er en kvinde, der tror på det bedste i folk, og som står ved sig selv, selvom det koster på omdømmet. Hun taler de svages sag og viser sig at være ganske effen til reklamekampagner hos Dek-Rek.

Romanen vender sig mod de tidspunkter i livet, der kan ligne højdepunkter (Jesper spiller ved skoleafslutningen, Trude holder tale), men som i realiteten overskygges eller overstråles af de sande øjeblikke, der vender op og ned på tilværelsen, som man kendte den: en stille sommerferiedag på Trudes værelse, en lang biltur til Danmark, havearbejde i en rigmandsvilla. Det er i hverdagene, sandheden gemmer sig, og i øjeblikkene, at livet bliver til.