Helga Flatlands roman ”Et liv forbi” (”Et liv forbi”, 2021), der udkom i 2020, handler om forholdet mellem en mor og hendes voksne datter. Moren Anne nærmer sig pensionsalderen, men bliver uhelbredeligt syg af kræft, og pludselig er tiden til at rydde op i gammelt nag og svigt knap. Og som i de fleste familier er der også i Annes og især i forholdet til datteren Sigrid en bagage af sårede følelser, svigt og en længsel efter at blive set. Sigrids fars tidlige sygdom betød, at Anne helligede sig pasningen af ham, selvom det næsten sled hende op. Sigrid følte sig glemt i den opofrelse, og som voksen har hun svært ved at tilgive sin mors svigt.
Sigrid fik som helt ung datteren Mia med bygdens turnuslæge, som hun forelskede sig voldsomt i. Men han forsvandt allerede under graviditeten, så i stedet trådte Aslak fra nabogården til og indtog rollen som bonusfar og ægtemand. I romanens begyndelse møder vi dem som en klassisk kernefamilie bosat i Oslo, hvor Sigrid arbejder som læge. Sammen har de sønnen Viljar på fire år, og datteren Mia er voksen og har netop fået kontakt med sin biologiske far. Sigrid føler sig dobbeltsvigtet, både af sin mor og sin datter, men måske er tiden inde til at tilgive? Men kræver tilgivelse altid undskyldninger? De spørgsmål rejses i romanen, der også tematiserer livets store emner som sorg, tab og kærlighed.
Anne og Sigrid fungerer som romanens jegfortællere, og der veksles rytmisk imellem dem. Af og til skifter synsvinklen midt i en episode eller samtale, hvilket tydeliggør de forudindtagede forventninger, mor og datter har til hinanden. Det understreger også, hvor svært de har ved at forstå hinandens perspektiv, og hvor lidt de ved om hinandens følelsesliv. For læseren bliver det tydeligt, hvor meget de begge længes efter samhørighed og fællesskab.
I Flatlands forfatterskab skildrer hun familieproblematikker fra forskellige synsvinkler i levende dialoger og hverdagsrealistiske situationer. Det gør hun også i romanen ”Et liv forbi”, der er en medrivende fortælling om liv, død og tilgivelse.