YAHYA HASSAN 2

Citat
”JEG HAR HAFT EN SKUDSIKKER VEST PÅ UNDER JAKKEN/ SIDEN ÅR 2013/ TRO MIG JEG ER TRÆT AF DEN/ DENS LUGT ER BLEVET LED SOM OKSESVED/ OG JEG ER BLEVET EN JAGET GED”

”YAHYA HASSAN 2”, s. 95.

Efter seks års pause udkom Yahya Hassans anden digtsamling ”YAHYA HASSAN 2” i november 2019. Forlaget havde holdt udgivelsen hemmelig helt frem til udgivelsesdagen, og Hassan gav kun et enkelt interview til sin personlige ven Martin Krasnik, der er chefredaktør for Weekendavisen. Interviewet foregår over telefon, da Hassan på daværende tidspunkt er frivilligt indlagt på Retspsykiatrisk Afdeling i Skejby. Til Krasnik beskriver Hassan sine digte således: ”Jeg skriver jo om mit liv og mig selv, og det er elendighed og sorg, der er katalysatoren, 90 procent af min motor kører på pis, lort og gylle. Ufortyndet pis og lort.” (Martin Krasnik: »Jeg blev træt af at være præmieperkeren«. Weekendavisen, 2019-11-08).

Krasnik nævnes også med navns nævnelse i digtet DIGTOPLÆSNING I GHETTOEN som en jøde og intellektuel, der giver Hassan husly og lader ham ligge i fosterstilling i sit hjem, efter at Hassan med egne ord har pruttet på PET.

47366585

Digtsamlingen er, som titlen også indikerer, en direkte fortsættelse af debuten, med autofiktive digte, der på samme vis knytter sig til Hassans eget liv og er skrevet i et aggressivt og provokerende sprog. Der er mange vulgære og latrinære ord som tyndskid, bændelorm, tamponer, røvhuller og pikspilleri, og enkelte af digtene har enderim. Alle er de skrevet i versaler. De kredser om hans succes, de mange penge han pludselig tjente og den politibeskyttelse, som han frasagde sig. Han skildrer også sine sammenstød med kriminelle bander, og hvordan han altid er bevæbnet.

Samlingen er opdelt i fire dele med titlerne ”Præmieperker”, ”Jagtsæson”, ”Fængsler og fanger” og ”Psykoseperker”, hvoraf den sidste er den længste og mest blandede i form og indhold, da der både er små rimede kærlighedsdigte og længere prosadigte om storhedsvanvid, kongehuset og verdenskrige. Fælles for alle digtene i ”YAHYA HASSAN 2” er, at de er skrevet af et jeg, der blærer sig, blamerer sig og positionerer sig som en hård outsider, en psykotisk kvindehader og en obsternasig straffefange. For eksempel når han i gengivelsen af sine fængselsrutiner beskriver, hvordan han rækker fangevogterne sin lort på frokosttallerkenen med et velbekomme.

Selvom ordvalget og tematikkerne i ”YAHYA HASSAN 2” er både barske og umoralske, har digtene også en mørk modløshed. De skildrer vold, begær og misbrug, men bliver samtidig også et vidnesbyrd om en dramatisk menneskelig deroute.