Inferno

Ida Marie Hedes prosaværk ”Inferno” udkom i 2014 på forlaget Arena. Bogen, der er illustreret af billedkunstner Signe Schmidt Kjølner Hansen, er Hedes genskrivning af August Strindbergs roman af samme navn fra 1897. Strindbergs ”Inferno” udspiller sig i Paris, hvor jeg’et eksperimenterer med at fremstille guld.
I Hedes genskrivning befinder et kvindeligt jeg sig i Istanbul. Året er 2013, og første del af handlingen udspiller sig samtidig med oprøret på Taksimpladsen. Jeg’et bor på hotel sammen med sin elsker Hunter og hans 7-årige datter Sibylle. Både jeg’et og Hunter bruger dagene på at læse og forske i olie. Jeg’et ønsker at fremstille en ny form for olie, der kan redde verden. Hunter siger, det er umuligt. Da sommeren er omme, rejser Hunter og Sibylle fra Istanbul. Jeg’et bliver tilbage. I månederne der følger, eksperimenterer hun på hotelværelset, stærkt påvirket af savnet til Hunter. Olieprojektet tager styringen over jeg’et. Hun sover dårligt, holder op med at gå i bad og løber tør for penge. Hunter får nys om, at hun vil rejse alene til jordens indre. Han bønfalder hende om at lade være. 

51097734
Eksperimenterne trækker hende ned i en afgrund. Hun søles til, ikke bare i olie, men også i mudder og tyndt, løbende lort. Olie og alt andet mørke flyder sammen. ”kære olie, der er ikke noget mørke, der ikke har sit spejlbillede i dig”, står der på s. 147. Ordene er en del af et brev fra Sibylle, der både er barn og en vis og fremadskuende karakter, der forløser, hvor jeg’et ikke slår til. Sibylle er rejst til THE DOOR TO HELL i Turkmenistan – et virkeligt gaskrater, hvor jorden brænder konstant efter et kollaps. Det bliver altså Sibylle og ikke jeg’et, der rejser til jordens indre.
”Inferno” er fuld af oprør og undergang – det ligger i værkets titel, der er italiensk og både kan betyde ’helvede’ og ’undergang’. Det politiske oprør, den utæmmelige olie, der smutter og fedter og brænder. Det pludseligt afbrudte kærlighedsforhold og det menneskelige sammenbrud. 
Krisen i Hedes ”Inferno” er psykologisk og geologisk. Værket kan læses klimakritisk som et opråb om de helvedesporte, mennesket selv har skabt gennem det seneste halve århundrede.