Den navnløse jeg-fortæller i Ib Michaels roman ”Blå bror” (2006) er en rastløs, og indimellem manisk, karakter, der på den ene side er intelligent, kreativ og skabende og på den anden side lemfældigt styret af sine drifter, grænsende til det selvdestruktive. Og så beundrer han Mark, som er hans bedste ven, og elsker Regina, som er deres fælles veninde.
Gennem romanen følges fortælleren af sin ”blå bror”: Hans tvilling som døde ved fødslen, og som indimellem viser sig, når fortælleren er alene og hans tanker løber løbsk. Gymnasievennen Mark er dog i højere grad omdrejningspunkt for fortællingen, der skildrer et ungdomsliv i 1960’ernes Roskilde.
29241856
Mark er mystisk og sofistikeret. Han har boet i Saigon, taler flydende fransk, er en dygtig pianist og bor i et strandvejspalæ med udsigt over fjorden. Mark inkarnerer og besidder alt det, fortælleren drømmer om: oplevelser fra fjerne himmelstrøg, et modsvar til middelklassens trivialitet og, ikke mindst, Reginas gunst. Fortælleren gør igennem romanen alt for at bryde den trivialitet, han finder i sit eget middelklassehjem. I romanens tidsspænd, fra slutningen af 2.g på Roskilde Katedralskole og frem til og med studentereksamen, når han både at starte et pillemisbrug og at involvere sig med den lokale rockerbande.
På den måde er ”Blå bror” en klassisk ungdomsroman om rastløshed, retningsløshed, store følelser og store nedture, men i det realistiske spor blander sig et magisk realistisk spor. Det kommer til udtryk i Blå Brors tilsynekomst, men også i andre magiske syner, der kan tolkes som et udslag af fortællerens bipolaritet og maniske tilstand, men også kan læses som magien og uvirkelighedsfølelsen ved at være ung og underkastet sine følelser og drifter.
Kunsten fylder ligeledes meget i fortællerens erfaringsverden. Først er han besat af at skabe film, og hans drømmesyner består blandt andet af Dansk Reklame Films ikoniske trompetpiger, derefter kommer poesien. Han støder, ret tilfældigt, på adskillige af 1960’ernes toneangivende kunstnere inden for både film og litteratur og tager selv langsomt form som digter. Som sådan er fortællingen også en dannelsesroman.
”Blå bror” er desuden første roman i en trilogi, der desuden tæller romanerne ”Sorte huller” (2007) og ”Vilde engle” (2009). Den kan dog læses som selvstændigt værk.