Exit Sugartown

Citat
”Mit hjem var jo i Sugartown, men i løbet af de uger vi havde været af sted, havde jeg skabt små hjem i lastbilen, i Teltene, i båden og også i Containerparken. Man må have sit lille hjørne lige meget hvor man er, man må sætte sine fodspor når man går ind og ud. Man må genkende.”


”Exit Sugartown”, s. 135.

I 2014 udkom Martin Petersens roman ”Exit Sugartown”, som i høj grad er en bog af sin tid – en tid med flygtningekrise, store sociale forskelle og økonomisk frustration, der tillader skrupelløse forbrydere at blive rige på andres ulykke.

Dawn er en kvik pige på 17 år, der med sin veninde vælger at rejse illegalt fra fattigdom og familie i Sugartown til City på den anden side af vandet. Sin historie fortæller hun på bagkant til en diktafon, hun har fået udleveret af en journalist. Som læser ved man ikke, hvad der er sket med Dawn, men man fornemmer, at noget er gået galt og at hun er tilbageholdt et sted, måske et fængsel. I sin fortælling bruger Dawn ingen rigtige navne, hverken på personer eller steder – det er nemlig for farligt.

51000501

Til diktafonen beretter hun om beslutningen om at rejse fra sin fordrukne og arbejdsløse far og sin elskede lillebror for at finde arbejde i Den hvide verden. Dawn og Didi får turen fra Sugartown til City billigt, fordi de kender den ene af mellemmændene, Lucky. Lucky er både deres beskytter og fangetager, og pigerne er både lidt forelskede i ham og utrygge ved, om han mon kan finde på at bruge den pistol, han ind i mellem vifter med, når der i lastbilen, på båden eller lejren er optræk til ballade. Turen er strabadserende, og da de endelig når ind i Den hvide verden, der har lokket med al dens rigdom og gode jobmuligheder, går det op for pigerne, at det kommer til at tage meget længere tid at betale deres gæld tilbage.

I romanen fortsætter Martin Petersen med at undersøge temaerne flugt og forræderi, og hvilken indflydelse simple og knap så simple valg har på vores tilværelse – denne gang i et migrationsperspektiv. Man forstår Dawns desperation, da hendes lillebror af sult begynder at spise græs, men man ærgrer sig også over hendes valg om at betale lyssky typer for at blive fragtet over havet. Det kan kun ende galt, og det gør det også. Romanen fortæller en flygtnings historie fra hendes perspektiv, og de få kursiverede afsnit, der skal forestille at være journalistens noter til Dawns fortælling, er med til at give fortællingen præg af at være en virkelig fortælling.

I 2015 udkom ”I Skyggezonen”, der fortæller om Dawns lillebrors rejse til City.