Den sorte kat i Mosul

Citat
“Endnu en eksplosion flænsede øjeblikket. Jeg løb efter Dhafer og Saif ind i en sodet bygning, op ad trapper og ind i et soveværelse, hvor en snigskytte affyrede skud gennem vinduet. På bordet lå et bjerg af patroner, en børste og et halvt stykke brød.”
“Den sorte kat i Mosul”, s. 175.

I “Den sorte kat i Mosul” (2017) befinder Puk Damsgård sig side om side med de irakiske styrker og bevidner deres bestræbelser på at bekæmpe Islamisk Stat. Året er 2014, og forfatteren er tilbage i landet, mere end ti år efter hun første gang besøgte det. Dengang var amerikanske soldater på mission for at afsætte Saddam Hussein fra magten. I det Irak, som Puk Damsgård vender tilbage til, har IS taget over i Mosul, hvor irakiske specialstyrker forsøger at tilbageerobre området. Her kommer hun helt tæt på de soldater, der har viet deres liv til kampen mod IS og oplever livet i fronten og de konstante brag fra mortergranater.

53588603

Blandt andet møder hun den 27-årige sergent Dhafer, der må holde sit liv som soldat hemmeligt for sin mor, som ikke ønsker, han kæmper i krigen. Han har set mange venner og civile falde og fremstår desillusioneret af krigen, men samtidig dybt dedikeret til den. Puk Damsgård beskriver også, hvordan der trods krigen sniger sig en dagligdag ind, og der opstår en hverdag i det unormale. Det er en fortælling om kærlighed, familieliv, håb og drømme, forskellige skæbner fra fronten, der håber på engang at kunne vende tilbage til deres liv. For eksempel familien Ogaidi, der flygter ud af Mosul for at være i sikkerhed fra IS, men alligevel tænker meget på deres hus og sorte kat i Mosul.

Puk Damsgård flytter sit skriveværksted til Mosul og betragter gennem tre år forholdene i storbyen, mens den er kontrolleret af Islamisk Stat. Forfatteren fletter beretningerne og skæbnefortællingerne fra Mosul sammen med sit første besøg i Irak i 2003, da Saddam Hussein bliver væltet. Da de irakiske styrker tilbageerobrer området fra IS i 2017, føles det ikke som en sejr. Som soldaten Dhafer bemærker, vil hjem blive genopbygget, gader ryddet, skoler genopbygget, og irakerne ville også efter dette kaos genfinde en hverdag – men i sjælen vil sporene efter IS og krigen leve videre: “Der er altid krig i Irak,” siger han.