Andet bind i trilogien om Erhard Jørgensen udkom i 2016 under titlen ”De savnede”. Erhard er flyttet fra sin lille hytte og ned i et endnu ikke færdigbygget boligkompleks, hvor han bor i selvvalgt skjul. Han har mistet sin taxabevilling og sine klaverstemmerjobs, så han hutler sig igennem tilværelsen ved hjælp af forefaldende detektivarbejde som at finde bortløbne hunde og udspionere utro ægtemænd.
Løbende med fortællingen om Erhard krydsklippes der til kapitler om den danske kvinde Le, der er verdensberømt DJ og netop ankommet til Fuerteventura som del af optagelserne til tv-programmet ’De savnede’. Med hjælp fra produceren Vic og fotografen Magne skal hun forsøge at finde sin forsvundne far, men det står hurtigt klart, at hun er mere interesseret i at pleje sin karriere end at opstøve den far, der stak af fra hende og familien, da hun var lille.
47207304
Le bliver hurtigt involveret i øens stofmiljø, og da Erhard skal hjælpe den illegale flygtning Aissata med at finde hendes forsvundne mand Abdi, krydses deres spor i den lille øs kriminelle underverden. I en dramatisk scene med en død ged mødes Erhard og Le for første gang i det meste af et liv, og de skal begge gøre op med sig selv, om det er et møde, de har lyst til: Er deres forestillinger om den anden i overensstemmelse med det menneske, de sidder overfor i den mørke nat?
Les ankomst i Erhards liv åbner skuffen til gamle følelser og fortrængte hændelser, og romanen skildrer i glimt den afgrundsdybe sorg, både far og datter lever med.
I en mere og mere desperat jagt på først Abdi, siden Le, møder Erhard en perlerække af kasinokonger, desperate flygtninge og skruppelløse kriminelle i et hårdt og voldeligt miljø. Der er hjælp at hente hos gode folk, men Fuerteventura er en ø under afvikling og udfordres af de mange både med flygtninge, der ankommer til øen og helt konkret clasher med den hyggelige surferstemning. Den dramatiske krimiintrige og afdækningen af et gennemkorrupt samfund skrives på den måde ind i en aktuel politisk virkelighed i dagens Europa, og Aissata og Abdis situation åbner for selvrefleksion hos Erhard, der trods betydelig modstand i sit liv kender alt til de bekvemmeligheder, et liv i sikkerhed giver: ”- At leve. At stifte familie. Uden at frygte for sit liv eller for at miste det hele. Det er simple ting, de savner. Ikke lykken. Lykken er noget, vi andre kan jagte.” (s. 264).