I 2019 udkom Tina Sakuras kapitelbog ”Bogen om Blom”, der henvender sig til læsere i alderen 6-9 år.
Blom er en skildpadde, der går med snabelsko, lytter til grammofonplader og pudser sit skjold. Hun bor alene og lever et stille liv med dagligdags sysler og praktiske gøremål. Af og til er hun glad og tilfreds, andre gange savner hun selskab og andre gange igen bliver hun bange for sit eget spejlbillede. Bloms verden kan synes lille, men indeni Blom sker der en masse. Hun tænker store tanker om venskab, ensomhed og verdens begyndelse, men hun har ikke nogen at dele tankerne med. Indtil den dag, hvor der dumper en smuk, grøn larve ned på hendes skjold.
Blom serverer te, kål og æbler for larven, og bagefter danser de sammen til Bloms yndlingsmusik, Bossa nova. Blom kan mærke, hvordan musikken spinder en venskabstråd mellem dem. Bedst som Blom er allermest glad, forsvinder larven. Hun finder den på en kirsebærgren, hvor den er i gang med at vikle sig selv ind i en tynd tråd. Til sidst er der kun en grå pølse tilbage på grenen. Blom er ulykkelig. Hun savner sin ven og selvom hun bager boller og lægger puslespil, kan hun ikke glemme larven. Men en dag er der gået hul på den grå pølse, og på Bloms bord sidder den smukkeste sommerfugl.
Tematisk kredser ”Bogen om Blom” om forvandlinger. Det er ikke kun larven, der forvandles til en sommerfugl, men også Blom, der i mødet med en ven undergår en forvandling. I begyndelsen er Blom kun sig selv. Hun er ikke nødvendigvis ulykkelig af den grund, men hun har en længsel i sig, der bliver vakt til live, da hun møder larven. Hun mærker i sin krop og i sin sjæl, hvordan hun uden at vide det, har længtes efter at have en ven. Mødet med larven forvandler Blom. Hun går fra at leve sit liv i det indre, i sine tanker, til at leve sit liv i den fysiske verden sammen med en anden, nemlig sin ven, larven.
Anna Jacobina Jacobsens illustrationer både understøtter og udbygger teksten. Det er for eksempel tilfældet, da Blom mister sin ven og sørger. Over to opslag viser illustrationerne, hvordan Blom har udviklet sig gennem hele fortællingen, fra indesluttet i sig selv, til udenfor sit skjold, da hun møder larven og endelig omsluttet af et nyt slags skjold, én stor tåre, da larven forsvinder. På den måde tilføjer illustrationerne et ekstra poetisk og fortællende lag, der supplerer teksten.