I romanen ”Glasluft” fra 2020 følger vi igen Elvine Brink, der også var fortæller i Vibeke Grønfeldts forrige roman ”Endnu ikke”. Startpunktet er et minde om Elvines konfirmation og omstændighederne omkring den. I nutiden kommer drengen Kat på besøg, og Elvine møder et gammelt bekendtskab i supermarkedet, hvilket udarter sig til kaffeslabberas. Det spontant sociale er Elvines format, hvorimod hun nærmest afskyr planlagte sammenkomster, små og store. Ikke fordi hun ikke bryder sig om menneskene, der deltager, men fordi selve konstruktionen simpelthen vækker en angst og en akavethed, hun med alderen har anerkendt og som regel giver efter for, f.eks. med afbud i sidste sekund.
Elvine drikker gerne, alene og i selskab med andre, og hun hudfletter lige så gerne vores moderne brug af sociale medier som i afsnittet ”Rufinus' dag” (s. 354-55) eller ud- og afviklingen af demokratiet, som hun beskriver på side 351: ”Morgenradio. Det var engang tanken, at politikerne skulle vælges i stedet for sammen med medierne at lokke kunder i butikken og satse på dem. Den komedie spiller ingen med på længere.”
47886066
Romanen er bygget op af små dagbogsafsnit, der kan være mærket med en præcis dato ”Kalenderbladet 20.9.” (s. 203), en lidt mindre præcis angivelse ”Lørdag morgen i september” (s. 214) eller sågar ”Biskop Linus' dag – og alderdommens” (s. 215). Afsnittene er af meget varierende længde, ned til et par linjer og op til 10-12 sider og lige så varierende i tid: Som nævnt er der både minder, der går tilbage til Elvines barndom og notitser der kunne være fra sidste år, sidste uge eller fra i går. Derfor har romanen også et vældigt persongalleri: Indimellem hopper en karakter ind i teksten med fynd og klem over et enkelt, kort afsnit, for så at forsvinde ligeså brat som han eller hun dukkede op.
Visse karakterer kommer dog igen og igen gennem hele romanen: Drengen Kat, der er ligeså asocial som Elvine selv, og forfatterkollegaen Linn, der har brudt med Elvine på voldsom vis – hvordan og hvorfor får vi aldrig helt at vide, men man får næsten fornemmelsen af en heftig kærlighedshistorie. Denne uklarhed sætter i dén grad læserens fantasi og nysgerrighed i sving, og det indtræffer mange gange i romanen, fordi karaktererne står så stærkt hver især og man, selv i løbet af korte afsnit, får sådan lyst til at vide, hvordan det videre udvikler sig med dem.