Det handler også om at være kvinde og mor i Maja Lucas’ roman fra 2019. ”Gennem natten og vinden” følger den intelligente men kaotiske alenemor Johanne, der har tiltagende problemer med at få det hele til at hænge sammen. Hun glemmer ikke bare madpakken, men også at hente drengen Tore i børnehaven, hun lugter af øl, glemmer at læse sine e-mails og får ikke lige vasket tøj eller puttet sit barn i bad. Den kvindelige hovedperson vil gerne være en god mor, men hun formår ikke at være en kompetent og ansvarlig forælder og klarer sig kun lige akkurat igennem tilværelsen, mens både børnehaven og underboen truer med at underrette kommunen. En dag lader hun den hjemløse og illegale indvandrer Dima flytte ind, og deres udsatte liv flettes sammen.
Der er tale om en barsk og hjerteskærende jeg-fortælling om en kvinde, der ikke magter at være mor, og en lille dreng, som begge bliver svigtet. Men romanen handler ligeledes om normalitet og forventninger til det at være kvinde. Som Johanne siger, da en socialrådgiver spørger til Tores far: ”Jeg har ikke set ham, siden han gjorde mig gravid. Det er kvindens lod, ikke? At være liderlig og moderlig.” (s. 51). Johanne er udadreagerende, vred og alkoholafhængig, men hun er også en kvinde, hvis liv kunne have formet sig ganske anderledes.
47203678
Romanen er således også en fortælling om psykisk sårbarhed og uheldige omstændigheder, der kan gøre forskellen på at klare sig godt eller falde ud over samfundets kant: ”Min holdning er, at den menneskelige deroute kan ske for enhver”, siger Maja Lucas i bogens pressemeddelelse: ”Bogen er på den måde et forsvar for menneskets kompleksitet. Også i spørgsmålet om psykisk sygdom. For mig er der et enormt grænseland mellem ’normal’ og ’psykisk syg’”.
Romanens titel indeholder en reference til den tyske forfatter Johann Wolfgang von Goethes digt ”Elverkongen”, som romanens hovedperson flere gange reciterer. Et digt, som blandt andet handler om en forældres forgæves forsøg på at beskytte sit barn.