Frihed! tænker Nora, det må være dette her, de taler om.”
Som en del af et fællesskandinavisk initiativ med at revitalisere tre af den norske dramatiker Henrik Ibsens værker udgav Merete Pryds Helle i 2019 romanen ”Nora”, der bygger på ”Et dukkehjem” (1879), hvor Nora gik hjemmefra. ”Nora” er en art prequel til ”Et dukkehjem”: Den fortæller om Noras opvækst, ungdom og om mødet med Torvald Helmer. Sidste del forløber handlingsmæssigt parallelt med forlægget, men skrevet i prosa og tilført nye elementer.
Nora vokser op uden for den lille norske kystby Molde. Hun forelsker sig i Torvald og glemmer i den bevægelse både sine egne moralske principper og sine omgivelser, og han dominerer deres samvær fra begyndelsen. Efter et forhastet bryllup og deres første barn får Torvald en alvorlig depression, så Nora får arrangeret penge til et længere ophold i Italien, der giver dem begge varme i kinderne. Helmer kommer til hægterne, og de tager hjem til det kolde nord igen.
46957083
Kontrasten mellem det asketiske liv i Norge og de udsvævende dage i Italien spejler Nora, som hun er, når hun er sammen med Torvald, og når hun er sig selv uden hans dømmende blik. Hun er fyrig, impulsiv og vild med damer, og misforholdet mellem hendes væsen og Torvalds besidderiske opførsel over for hende må nødvendigvis ende dramatisk.
Helle har spundet videre på de mange spor, der er lagt ud i ”Et dukkehjem”, men som ikke udfoldes i dramaet. Opholdet på Capri, pigeglæden og Anne-Maries ulykkelige historie får her liv og lægger sig som en forhistorie til ”Et dukkehjem”. Helle skriver livfuldt og flydende, og sympatien ligger udpræget hos kvinderne; samfundets norm er, at kvinden er det reproducerende køn, som ikke kan tænke (!). I det lys føler Nora sig forkert, da hun allerede som barn afviger fra kønsnormerne: Hun er nysgerrig, kritisk og videbegærlig. Torvald fremstilles som en magtsyg tyran, manipulerende og stakkels.
Der er en lethed i fortællingens fremdrift og sanselighed. Mundrette dialoger, en opmærksomhed på lysets foranderlige bevægelser og indsyn i Noras tanker og følelser gør romanen til et nuanceret portræt af fremtidens kvinde, modsatrettede kulturer og en tid i opbrud. Og så bestyrker den ”Et dukkehjem” som et tidsløst drama, der også i dette århundrede kaster et forklarende lys på kønsroller og samfundsnormer.