Rudolf Broby-Johansens digtsamling ”BLOD. Expressionære Digte” udkom i 1922 på det forlag, som Det Ny Studentersamfund havde etableret. Digtsamlingen består af 16 digte, der alle er skrevet med store bogstaver. De er sprængt i deres syntaks og omhandler død i form af både mord, abort, lystmord og selvmord. Blodet i titlen går igen i flere af digtene. Der er blodige hjerner, rustblod, blødende læber, blod-hulk, blåblodsfallos og en mand med blodunderløbne øjne.
”NATLIG PLADS” er samlingens eneste illustrerede digt, der med seks sort/hvide ikoner tegnet af Gunner Hesselbo viser forskellige gadelamper, der hver repræsenterer forskellige aktører i den barske prostitutionsbranche. I et opbrudt og opsigtsvækkende vokabular fremhæves deres ydre og individuelle særpræg. Der er en ”RÆDANSIGTET JAPAN-PIGE”, ”MOSCUS-HORER” og fladhatte-alfonser, der tjener penge på ”BLEGFEDE LUDERE”. De er hver og én et originalt arkitektonisk kunstværk, der lyser op i mørket i de sene nattetimer i storbyens dunkle kvarterer. Men samtidig også vulgære og frastødende, idet de beskrives som savlende, lys-frådende og byldebefængte.
Åbningsdigtet er skrevet til den danske stumfilmsskuespillerinde Asta Nielsen og hedder ”ODALISK-SKØNHED”. Odalisk er en betegnelse for en haremskvinde eller nøgenmodel i orientalske omgivelser, og digtet beskriver en storby i forvirrende og flimrende rædselsglimt. Nogle mænd bøjer sig over et barnelig, og andre skjuler en død halvnøgen kvinde i en kloak. I midten af digtets seks strofer optræder et jeg i verset: ”JEG / SELVMORDER KASTER MIG UD FRA STILLADS”. Hvis man læser det indledende digt som et program for resten af samlingens æstetik, er det tydeligvis grumheden og grimheden i de sider af bylivet, som ikke normalt belyses, der besynges.
Broby-Johansen zoomer ind på de ækle detaljer og skriver bramfrit og med et til tider selvopfundet ordforråd af neologismer som ”skæg-læber”, ”astersdynger”, ”ildskød”, ”mugg-lodne” m.fl. Særligt de mange makabre detaljer om seksualitet gjorde, at digtsamlingen blev opfattet som et provokationsskrift og forfatteren beskyldt for blasfemi. Året efter udgivelsen udgav Det Ny Studentersamfund ligeledes den forsvarstale, som Broby holdt i Københavns Byret den 22. januar 1923. Heri argumenterer Broby overbevisende for, hvorfor han ikke mener, at hans digte er usædelige.