Hverdagskunst-Verdenskunst

Citat
”Børnetegningerne er et tegnsprog, omsætning af virkelighedens brogede og indviklede mangfoldighed til et simpelt, letoverskueligt system af geometriske former. Krimskramset på stenalderkrukkerne er principielt af samme art.”

”Hverdagskunst-Verdenskunst”, s. 17.

Som kunstpædagog, formidler og foredragsholder har Rudolf Broby-Johansen været uhyre produktiv. Han har skrevet en lang rækker bøger om bl.a. kalkmalerier, mode, film og København ud fra ideen om, at alle kan lære at forstå selv den ældste kunsthistorie. Hans hovedværk i den sammenhæng er ”Hverdagskunst-Verdenskunst – en oversigt over europæisk kunsthistorie, der udkom første gang i 1942 og siden er kommet i mange oplag og er oversat til flere sprog.

Bogen er en kronologisk opbygget oversigt over udviklingen i europæisk kunst, arkitektur og brugskunst fra istiden i Nordskandinavien til nyere tids jugendstil, funktionalisme og strømlinje, som han samler under betegnelsen ”Vor tids stil”.

Hvert kapitel er rigt illustreret med sort/hvide tegninger og fotografier af de typiske former, brugsgenstande og arkitektoniske kendetegn for den respektive periode. Eksempelvis begynder kapitlet om renæssancen med et opslag med tegninger af en søjle, en nøgle, grundplanen i en kirke, en sko og en kanon.

23223104

Broby skriver vidende, men i et letforståeligt sprog, uden arrogance. Han forklarer både baggrund og funktion af udvalgte kunstgenstande for læseren, f.eks. at den tæppebanker, de fleste husmødre har, er et typisk eksempel på arabisk kunst. 

Bagerst i bogen er en ordliste over de fagspecifikke fremmedord, som Broby-Johansen forventer, at læseren ikke nødvendigvis kender til. Her forklarer han, at en grif er et fabeldyr med løvekrop, vinger og et ørnehoved, at lotus er en ægyptisk åkande, og at en rømer er et drikkeglas på en høj fod.

”Stilens historie er ikke et kedeligt skema over mønstre og ornamenter, men læren om menneskesindets synlige udtryk i det mindste og det største.” (s. 3) skriver han. Det kræver selvfølgelig viden at beskæftige sig med kunst, men ifølge Broby-Johansen drejer det sig i første omgang om at bruge sit syn og sin nysgerrighed – også hverdagen, der myldrer med genstande og mønstre fra fortiden. Og som han slår fast til slut, handler kunst ikke om kapital. For som han skriver, kan en billig kopi give lige så meget glæde som den dyre original, der udelukkende er et udtryk for snobberi. Værdien ligger i formerne.