Øjeæbler

Citat
”samme/ syn fladkys i samme/ flager af lys/ velkendte klippe-klistre-ord/ projiceret op på muren fra/ samme”

”Øjeæbler”, s. 69.

Asger Schnacks debutdigtsamling ”Øjeæbler” (1967) åbner med et citat af den romantiske walisiske poet Dylan Thomas (1914-1953), der af mange regnes for en af de største forfattere fra 1900-tallet: ”The force that through the green fuse drives the flower my green age” fra et af poetens bedst kendte digte.

Asger Schnack har selv kaldt sin debut for ’ungdommelige synsdigte’ (Jakob Ravn Fjordbo: Asger Schnack: Jeg begynder at se, hvordan linjerne løber sammen. Kristeligt Dagblad, 2017-06-16), og han var også kun en ung gymnasieelev, da samlingen udkom på Arena – et forlag, der bl.a. udgav store forfattere som Henrik Bjelke (1937-1993), Peter Seeberg (1925-1999) og Samuel Beckett (1906-1989). Asger Schnacks hjemmelavede betegnelse ’synsdigte’ harmonerer med et af digtsamlingens seks afsnit, der hedder ”se”. Her anes et jeg, der bevæger sig rundt i en by og iagttager bl.a. lyset i en række meget kortfattede og enkle digte.

Som Dylan Thomas, der udgav halvdelen af sine digtsamlinger, før han fyldte 21 år og er blevet kaldt en religiøs romantiker, tematiserer Asger Schnack også i et af sin debuts digte emnerne ungdom og sensualitet: ”Ord i mund og/ tand for fugtig læbe/ modne ord på træ/ talt af slangetunge/ slugt af stilket/ øjeæble/ saft i mund og/ drift i ungords have” (s. 58).

Metaforen med ord som saftige æbler på et slags Paradisets træ er kendetegnende – ikke bare for ”Øjeæbler”, men for Asger Schnacks øvrige forfatterskab, hvor sproget bliver sensuelt og sanseligt. Sproget selv, ordene og det at fortælle bliver hovedpersonerne, og et af digtsamlingens afsnit har da også titlen ”ord”. Her oplistes bl.a. en slags humoristisk poetik, dvs. selvlavede retningslinjer for, hvordan man bør og skal skrive. Asger Schnack skriver bl.a.: ”2. lav engang et bål af ord kommaer og punktummer tænd op med en parentes og skriv ned. 3. hvis der ikke er mere blyant så skriv med fingrene hvis der ikke er mere finger så skriv med resten af hånden hvis der ikke er mere hånd så sæt et mærke af din stump i sandet.” (s. 61).