Asger Schnack

Asger Schnack blev født d. 23. maj 1949 i Gentofte som søn af skoleinspektør Alex Schnack og hustru Mina. Morens fødenavn Paardekooper tog Asger Schnack senere som et alias, da han bl.a. udgav den fiktive fortælling om ”Sixten og Elvira” (2003). I erindringsbogen ”Det var ikke mig” (1976) kan man i stykket ”Min barndoms trefork” læse om forfatterens problematiske forhold til sin far og hjemmets mange konflikter, hvor der især var gnidninger mellem den autoritative patriark og den langhårede og piberygende dreng, der tidligt dannede sig et intellektuelt liv. Som 15-årig havde han skrevet nok digte til en hel udgivelse og sendte samlingen til Gyldendal, der var begejstrede, men syntes, han skulle vente tre-fire år, før han var klar til at blive udgivet. Så længe gik der dog ikke. I 1967, mens han stadig var gymnasieelev og medredaktør af sit gymnasies skoleblad, debuterede Asger Schnack med digtsamlingen ”Øjeæbler” (1967) på det toneangivende, modernistiske forlag Arena.

Fra da af levede Asger Schnack stort set som forfatter og udgiver og var også driftig som forlægger: I 1974-79 drev han forlaget Swing, der hovedsageligt udgav nye bøger af danske forfattere og musikere, bl.a. Henrik Nordbrandt (f. 1945), og i samme periode, 1975-1979, var Asger Schnack redaktør på det større Borgens Forlag og var med andre ord med til at udgive både den litterære under- og overgrund. Borgens Forlag endte desuden med at opkøbe Swing. Asger Schnack blev i 1977 gift med fysioterapeut Betty Crone (f. 1950). De fik sammen døtrene Rosita og Christine og blev skilt i 2003.

I slutningen af 1970’erne var Asger Schnack, sammen med Poul Borum (1934-1996), der senere stiftede Forfatterskolen, også med til at udklække nogle af 1980’ernes stærkeste lyrikstemmer, nemlig Michael Strunge (1958-1986), Henrik S. Holck (f. 1961) og F.P. Jac (1955-2008). I 1993-1999 sad han som redaktør på Hans Reitzels Forlag, inden han igen stiftede sit eget forlag, Bebop, der især udgav gendigtninger af udenlandske avantgardedigtere og bøger af og om internationale billedkunstnere.

I 2009-2011 var Asger Schnack underviser på Forfatterskolen, og i 2014 stiftede han forlag i eget navn, Asger Schnacks Forlag, der bl.a. har udgivet en glemt digtsamling af Aarhus-lyrikeren Peter Laugesen (f. 1942) og Eske K. Mathiesens (f. 1944) samlede digte. I hele perioden har Asger Schnack udgivet et utal digtsamlinger, essays, romaner, børnebøger og foto/digte-bøger, og i 2018 rundede han sin 50-års milepæl for forfatterskabets begyndelse.

Asger Schnacks debutdigtsamling ”Øjeæbler” (1967) åbner med et citat af den romantiske walisiske poet Dylan Thomas (1914-1953), der af mange regnes for en af de største forfattere fra 1900-tallet: ”The force that through the green fuse drives the flower my green age” fra et af poetens bedst kendte digte.

Asger Schnack har selv kaldt sin debut for ’ungdommelige synsdigte’ (Jakob Ravn Fjordbo: Asger Schnack: Jeg begynder at se, hvordan linjerne løber sammen. Kristeligt Dagblad, 2017-06-16), og han var også kun en ung gymnasieelev, da samlingen udkom på Arena – et forlag, der bl.a. udgav store forfattere som Henrik Bjelke (1937-1993), Peter Seeberg (1925-1999) og Samuel Beckett (1906-1989). Asger Schnacks hjemmelavede betegnelse ’synsdigte’ harmonerer med et af digtsamlingens seks afsnit, der hedder ”se”. Her anes et jeg, der bevæger sig rundt i en by og iagttager bl.a. lyset i en række meget kortfattede og enkle digte.

Som Dylan Thomas, der udgav halvdelen af sine digtsamlinger, før han fyldte 21 år og er blevet kaldt en religiøs romantiker, tematiserer Asger Schnack også i et af sin debuts digte emnerne ungdom og sensualitet: ”Ord i mund og/ tand for fugtig læbe/ modne ord på træ/ talt af slangetunge/ slugt af stilket/ øjeæble/ saft i mund og/ drift i ungords have” (s. 58).

Metaforen med ord som saftige æbler på et slags Paradisets træ er kendetegnende – ikke bare for ”Øjeæbler”, men for Asger Schnacks øvrige forfatterskab, hvor sproget bliver sensuelt og sanseligt. Sproget selv, ordene og det at fortælle bliver hovedpersonerne, og et af digtsamlingens afsnit har da også titlen ”ord”. Her oplistes bl.a. en slags humoristisk poetik, dvs. selvlavede retningslinjer for, hvordan man bør og skal skrive. Asger Schnack skriver bl.a.: ”2. lav engang et bål af ord kommaer og punktummer tænd op med en parentes og skriv ned. 3. hvis der ikke er mere blyant så skriv med fingrene hvis der ikke er mere finger så skriv med resten af hånden hvis der ikke er mere hånd så sæt et mærke af din stump i sandet.” (s. 61).