Sebalds måde at tilgå erindringens og tidens slørede karakter bærer slægtskab med den franske forfatter Georges Perec. Uhyre detaljerede beskrivelser, afsøgningen af fortiden og en interesse for at fastholde tidens flygtighed går igen i dennes forfatterskab.
En andet forfatterskab, som har været en stor inspiration for Sebald, er den argentinske forfatter Jorge Luis Borges. I flere af sine noveller blander også Borges historiske og kulturelle fakta med nærmest mytiske refleksioner og beskrivelser, der skaber et komplekst litterært fletværk. Nævnes bør også Franz Kafka, der ligeledes skabte komplekse fortællinger, hvori modernitetskritikken bliver et omdrejningspunkt for den litterære beskrivelses detaljerigdom og for erfaringens skrøbelighed. Hos Kafka møder læseren labyrintiske rum og skrøbelige karakterer, der synes at være billeder på eksistentielle vilkår, der – som hos Sebald – bliver et spørgsmål om, hvordan man må forholde sig og give sprog til virkeligheden.
Den østrigske forfatter Thomas Bernhard deler også slægtskab med Sebald. Særligt Bernhards måde at behandle emner som melankoli gennem komplekse stilistiske træk synes at stå nær Sebald.
Sebalds forfatterskab har også tråde til vidnesbyrdlitteraturen og forfattere som Primo Levi, Imre Kertész, Elie Wiesel og Robert Antelme, der skrev med udgangspunkt i traumet om Anden Verdenskrigs grusomheder mod menneskeheden. Hvordan litteraturen som form og sprog kan tilgå fortidens traumer, og hvordan man kan give et sprog til de forfærdelige erfaringer, der er uden for den almindelige erkendelseshorisont, går også igen i Sebalds romaner.
I en dansk kontekst kan man nævne forfattere og kunstnere som Christian Yde Frostholm og Lasse Krog Møller, der deler Sebalds interesse for det arkivariske og for afsøgningen af vores upåagtede steder og erfaringer.