Den gotiske genretradition udviklede sig særligt inden for engelsk litteratur, og en del kvindelige forfattere tog livtag med genren, f.eks. forfatter Ann Radcliffe i 1790’erne som tidligere nævnt og senere også Brönte-søstrene. Udover klassiske gotiske elementer som spøgelser handler Emily Bröntes roman ”Wuthering Heights” fra 1847 (”Stormfulde højder”) også om menneskets mørke og farlige følelser som jalousi og hævn, og outsideren Heathcliff har på en række områder en del tilfælles med Frankensteins udstødte skabning i deres følelse af at være blevet forrådt af et fællesskab, hvor de ønsker at have hjemme. Af senere forfattere inden for den gotiske genre kan nævnes Henry James, der med romanen ”Turn of the Screw”, 1898 (”Skruen strammes”) bevidst udforskede grænserne for genren.
I nogle læsninger af ”Frankenstein” er Victor Frankenstein og det væsen, han skaber, blevet tolket som én og samme person. Den uhyrlige skabning er Victor Frankensteins mørke side, som han har sluppet løs. Sådan en idé om personlighedsspaltning rendyrkes i kortromanen ”The Strange Case of Dr. Jekyll and Mr. Hyde” (1886) af den skotske forfatter Robert Louis Stevenson, hvor videnskabsmanden Dr. Jekyll eksperimenterer med at spalte sin person. Ved hjælp af en eliksir lykkes det ham at transformere sig selv til den mørke og voldelige Mr. Hyde, og til sidst får Dr. Jekyll så svært ved at holde Mr. Hyde i ave, at den eneste løsning er at begå selvmord. Ligesom ”Frankenstein” er historien om Jekyll og Hyde blevet et hovedværk i horrorgenren.
Den passionerede videnskabsmand, der søger svar på livets største spørgsmål, men som fejler og i stedet bliver årsag til elendighed er et motiv, som Mary Shelley både bruger i ”Frankenstein” og ”Dødelig udødelig”, men som også er et kendt motiv i den romantiske digtning. ”Frankenstein” er oplagt blevet læst som en genskrivning af Faust-myten om den begærlige videnskabsmand, der for viden og kundskab sælger sin sjæl til djævelen, og som den tyske forfatter og hovedskikkelse i Romantikken Johann Wolfgang Goethe gjorde berømt med sit værk ”Faust” (1808).