Genrer og tematikker

Ind imellem det opklaringsarbejde, der driver romanerne frem, præsenteres vi for en række tematikker. Den ene af dem er menneskets forskellige reaktioner på tab.

I romanen ”Tavshed” i serien om Huldar og Freyja har flere karakterer været udsat for den grusomhed at miste et barn, men ingen af dem reagerer ens. En bliver syg af sorg, en anden stjæler en andens barn. En tredje slår ihjel. Surrogatmødre, adoption og tvangsfjernelse er også tematikker, romanen tager op: ”Man kunne høre hendes vrede i hvert eneste ord. ”Det burde hedde udlejningsordning. Eller gaveordning, som det var i Droplaugs tilfælde.”” (s. 351).

I Thóra-serien er der et eksempel på en nedgravning af en levende pige på seks, som var i vejen for materiel rigdom og arv, og i den selvstændige roman ”Jeg skal huske dig” fra 2010 har hovedpersonen Freyr mistet sin 3-årige søn på mystisk vis. ”Han tillod ikke sig selv at dvæle ved tanken. Jo længere han blev stående sådan, jo vanskeligere blev det at forlade drømmeverdenen og vende tilbage til den kolde virkelighed, som hans søn ikke længere havde nogen plads i.” (s. 24).

Et andet gennemgående tema er den menneskelige kamp mellem indlevelse, empati og køligt overblik. I ”Dukken” kommer børnepsykologen Freyjas egen psyke på prøve, og hun kæmper en indre kamp for ikke at vise sine følelser – noget, der ikke hører hjemme i politiarbejde: ”En enkelt gang var der undsluppet Freyja en lyd, så hun næsten afslørede sig selv. Det var, da Rósas lig blev rullet om på ryggen, og man så direkte ind i hendes stivnede, døde ansigt.” (s. 295). Hovedpersonen i serien om Thóra forsøger på samme vis at lade opklaringsarbejdet overskygge træthed, privatlivsproblemer og ufrugtbar indlevelse og medfølelse.

Et tredje bærende tema er de grufuldheder og empatiforladte handlinger mennesket gør for materiel rigdom. Arv, udvinding af jordens ressourcer, realisering af materielle drømme. I flere af romanerne er det kun læserens egen fantasi, der sætter grænser for, hvad mennesket kan finde på i jagten efter rigdom og anerkendelse.

Genremæssigt bevæger Yrsa Sigurðardóttir sig fra krimi og gys til fantasy. Hun lader i flere af sine romaner døren stå på klem til det overnaturlige og det, du ikke umiddelbart kan forklare med en videnskabelig tilgang til verden. Historisk set kommer hun omkring alt fra gamle sagn om spøgelser og genfærd til overtro og hekseforfølgelse (”Det tredje tegn”, 2006). Samtidig fastholder hun en nærmest kirurgisk tilgang til opklaringsarbejdet, hvor hovedpersonerne går målrettet og systematisk til værks.