I årene 2014-2019 udgav Yrsa Sigurðardóttir serien om Huldar og Freyja: ”DNA”, 2014, (”DNA”, 2016), ”Sogið”, 2015, (”Hævn”, 2017), ”Aflausn”, 2016 (”Tilgivelse”, 2017), ”Gatið”, 2017 (”Vold”, 2019), ”Brúðan”, 2018 (”Dukken”, 2020) og ”Þögn”, 2019 (”Tavshed”, 2021).
Den seneste udgivelse i serien, ”Tavshed”, er som tavlen på en mordefterforskers kontor: Fyldt med karakterer og veje, der kan krydses. Vi begynder i det store, hvor intet kan udelukkes, og alt har en mulig betydning, til vi langsomt får samlet puslespillet nok til at se et mønster, der hjælper os med at få de sidste brikker på plads. Opkast fra et barn, der forsvandt 11 år tidligere, bliver fundet på bilen til en myrdet kvinde. En mand vil have hævn, da han mister sin sygdomsramte datter til mæslinger.
Ved siden af krimiplottet følger vi relationen mellem efterforskeren Huldar og krimipsykologen Freyja, der kompliceres af, at de har haft et intimt forhold til hinanden. Skildringen af to mennesker, der oplever de mareridt i virkeligheden, vi andre kun drømmer om, er fængende.
Detaljerigdommen er stor i ”Tavshed”: ”Kvinden var druknet, lungerne var fyldt med vand, og liget var sunket til bunds. Bakterier havde bidraget til at nedbryde kroppen og havde dannet gasser, som samlede sig i bug- og brysthulen (…) Endelig var det skyllet op på stranden ved Ægissída, viklet ind i tang og forrevet og medtaget efter mødet med propellen og knap to ugers ophold i havet.” (s. 228).
Titlen er selvfølgelig ikke tilfældig. Tavshed er et gennemgående tema, som her retter sig mod børn, der ikke kender deres ophav, eller børn, der skal bære på hemmeligheder om andres ophav – i et lille samfund på Island, hvor mange er forbundne. Derfor er det forløsende, da en jordemoder siger: “Det kan jeg lide at høre. Børn har godt af, at man taler med dem (…) Du må ikke opfostre hende i tavshed. Det fører ikke noget godt med sig.” (s. 431).
I den forrige udgivelse, ”Dukken”, gemmer havet på andet end fisk. Blandt andet en dukke, der tilhørte en lille pige, som blev kørt over, og de jordiske rester af et ungt britisk par på telttur i den islandske natur. Ligesom i ”Tavshed” og flere af forfatterens øvrige krimiromaner bliver uskyldige børn væk og ofret i en voksenverden, vi helst vil lukke øjnene for.
Flirten mellem Huldar og Freyja bidrager til en allerede eksisterende samtale om det menneskelige behov for nærvær i pressede livssituationer – godt hjulpet på vej af alkohol og for lidt søvn. En overraskende seddel til Freyja på Huldars natbord (”Tavshed”) fortæller lavmælt, at kærligheden aldrig er helt udelukket, selvom den har meget trange kår.
De mange mærkværdigheder, ulykker med dødelig udgang og overlagte mord flettes langsomt sammen igennem seriens krimiromaner som et puslespil, man ikke troede muligt. Yrsa Sigurðardóttir skriver detaljeret, men veloplagt om alle de spor og bange anelser, efterforskningsparret afprøver i jagten på dem, der slår andre mennesker ihjel.